Macaroons

Macaroons har i mere end et år været over alt. De tog ligesom over, der hvor hypen gik af cupcakes (som jeg forresten stadig både elsker at spise og lave.)
Min søster foreslog, at vi skulle bage dem til hendes fødselsdag for et års tid siden. Men da jeg havde læst, at de skulle være VILDT svære at lave, talte jeg hende fra det. Det viser sig, at jeg tog fejl. De er ikke som sådan svære at lave, de er måske bare lidt besværlige at lave. Og de tager tid. Men som bekendt, ting tager tid!
Så da min søster for en måneds tid siden, igen foreslog at vi skulle lave dem, så sprang vi ud i det. Måske havde vi begge fået den nødvendige køkken-selvtillid, eller også hjalp det at vide, at der ikke var andre end os selv der skulle spise dem.
Og jeg må sige, de blev en kæmpe succes! De fik “skørter”, blev sprøde udenpå og havde en vidunderlig smag.
Vi havde ikke noget frugtfarve, og blåbærene gav ikke farve nok, så vores blev “naturel” med blåbærfyld. Der er en del forskellige opskrifter på nettet på macaroons, men valget faldt på denne her fra Heinzes kogebog.

Macaroons ca. 50 stk:

275 g mandelmel
250 g flormelis
6½ æggehvider
210 g sukker

  • Mandelmelet sigtes, så det er helt fint og uden klumper.
  • Pisk 6 æggehvider stive og vend sukkeret i af 3 omgange. Det er vigtigt, at sukkeret bliver opløst imellem hver gang.
  • Bland flormelis med mandelmelet og vend det forsigtigt sammen med æggehviderne. Hvis du vil tilsætte farve, kan der tilsættes en smule her.
  • Pisk nu den ½ æggehvide stiv, og vend den sammen med resten af dejen. Det gør dejen mere lind.
  • Kom dejen i en sprøjtepose med en glat tyl, eller evt. en fysepose med et lille hjørne klippet af.
  • Sprøjt dejen ud i små ensartede cirkler. De skal være ca. 3-4 cm i diameter. Hold lidt afstand imellem, da dejen flyder en smule ud. Vi gjorde det på øjemål, men du kan tegne cirklerne på bagsiden af bagepapiret inden, hvis du vil være helt sikker på at få den rigtige størrelse.
  • Hvis der er en lille top på dine macaroons, kan du tage en fugtig finger og duppe toppen forsigtigt ned.
  • Opvarm ovnen til 150 grader. Lad dine macaroons tørre på køkkenbordet i ca. en halv time, så overfladen tørrer en smule.
  • Bag dem herefter i ca 15 min. Hold øje med dine macaroons, de skal være fint lyse og ikke tage farve.
  • Imens dine macaroons afkøler, kan du lave fyldet.

Blåbær smørcreme til ca. 50 macaroons:

50 g blødt smør
50 g blåbær
150 g flormelis
½ tsk vaniljesukker eller vaniljeekstrakt

  • Det bløde smør piskes sammen med flormelis og vaniljesukker.
  • Blårbærene tilsættes og piskes igennem. Hvis cremen er for tynd, tilsættes mere flormelis.
  • Fyld cremen i en sprøjtepose eller frostpose og sprøjt en smule ud på hveranden macaroon.
  • Saml bundene to og to, og tryk dem forsigt sammen, så fyldet kommer helt ud til kanten.

Det var særlig tillokkende, at opskriften, jeg faldt over, var fra Ladurées, hvis macaroons jeg havde læst meget godt om. Jeg fik smagt deres udgave af macaroons, da jeg var i London for 2 uger siden. Jeg prøvede en med hindbær og en med karamel og havsalt. Måske lever de lidt for højt på deres succes, for jeg var ikke specielt imponeret over de to varianter. De var mere bløde end sprøde at bide igennem. Og luftigheden manglede.
Men nu kan det også være svært at leve op til den succes, min søster og jeg oplevede ved at lave vores egne.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s