Pølsehorn

Når jeg laver pølsehorn ligner de altså ikke et horn. Det ligner mere et snobrød. Men det er der en meget enkel forklaring på. Jeg synes nemlig det er lidt besværligt at stå og rulle dejen ud i en cirkel og så skære den ud. Istedet for deler jeg dejen op i små klumper, som jeg ruller til dejpølser, og så snor jeg dem rundt om pølserne.
Jeg bruger normalt pølser uden skind, da jeg synes, det er lidt irriterende at skulle tygge igennem et sejt pølseskind. Men det er jo smag og behag.
Jeg laver tit en dobbeltportion, så er der også ekstra til fryseren. Pølsehornene er gode at have med på madpakke til hverdag. Men de er også et fast indslag i “langturs-madpakken”, hvor de tages frosne op om morgen, og er optøede til frokost.
Opskriften har jeg fra kogebogen God mad, let at lave. Jeg har kun ændret en lille smule i opskriften.

Pølsehorn ca. 16 stk:

25 g gær
1 dl lunken vand
50 g smør
1 dl A38 eller andet syrnet mælkeprodukt
1 tsk salt
1 æg + 1 æg til pensling
350 g hvedemel
100 g sigtemel
8 pølser

  • Gæren smuldres og røres ud i det lunkne vand.
  • Smørret smeltes og blandes med A38. Det tilsættes til vandet.
  • Tilsæt salt, æg og mel og ælt dejen grundigt. Sæt til hævning i ca. 30 min.
  • Slå dejen ned og del den i 16 små kugler.
  • Del pølserne i to, så der bliver 16 pølser.
  • Rul dejkuglerne ud til dejpølser og sno dem omkring pølserne. Læg dem på bagepladen med enderne nedad.
  • Lad pølsehornene efterhæve i ca. 10 min. og pensel dem med et sammenpisket æg.
  • Bag pølsehornene i ca. 20 min. ved 200 grader.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s