Blåbærkage

Endelig fik jeg chancen for at afprøve en af opskrifterne i The Hummingbird Bakery-kogebogen. Og efter grundig overvejelse faldt valget på blåbærkagen.
Vi var kun 4, der skulle have kage, så jeg valgte at halvere opskriften. Det var en rigtig god ide, da det viste sig, at min randform absolut ikke kunne indeholde mere. Kagen hævede faktisk en lille smule udover sine kanter.
Jeg bagte kagen aften forinden, men lod den blive i sin form. Det gjorde, at den bevarede sin fugtighed, men også at flødeostglasuren var sværere at smørre på, da kagen ikke længere havde en skorpe.

Blåbærkage fra Hummingbird Bakery 8-10 pers:

175 g usaltet smør, stuetemperatur
175 g sukker
3 æg
½ tsk vaniljeekstrakt
225 g hvedemel
1 spsk + 1 tsk bagepulver
1,3 dl creme fraiche (jeg brugte en 9% syret fløde)
125 g blåbær, evt ekstra til pynt

  • Rør smør og sukker luftigt.
  • Tilsæt et æg ad gangen. Vær grundigt med at hele ægget er optaget, inden det næste tilsættes.
  • Rør vaniljeekstrakt, mel og bagepulver i.
  • Tilsæt creme fraiche, og rør godt, til alt er blandet og dejen er let og luftig.
  • Tilsæt forsigtigt blåbærene og vend rund.
  • Opvarm ovnen til 170 grader. Fyld dejen i en smurt (rand-)form og glat overfladen så den bliver jævn.
  • Bag kagen i 40 min. Afkøl kagen lidt i formen, inden den vendes ud og afkøler helt. Når den er helt afkølet, er den klar til at få et lag flødeostglasur.

Flødeostglasur:
300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost, kold
½ tsk vaniljeekstrakt

  • Pisk flormelis og smør sammen med en el-pisker ved middel hastighed.
  • Tilsæt flødeosten og pisk langsom til den er helt blandet i.
  • Tilsæt vaniljeekstrakten og pisk ved middel hastighed til glasuren er let og luftig. Det tager ca. 5 min. Men pas på med at piske for længe, da glasuren så vil skille.
  • Smør flødeostglasuren udover hele kagen og pynt med ekstra blåbær, hvis du har lyst.

Jeg synes, at jeg var omhyggelig med, at blåbærene ikke kom til at ligge nederst i formen, men under bagning må bærene alligevel have været så tunge, at de sank til bunds. Men skidt pyt, det gav også en flot effekt.
Der var rigeligt kage, og opskriften fik rigtig meget ros. Så det kan klart anbefales at kaste sig ud i at lave den. Det er en ret sød kage, så en kop te passer rigtig godt til.

Advertisements

2 thoughts on “Blåbærkage

    • Tak!
      Den smagte også rigtig godt.
      Jeg tror du skal prøve at lave en frosting med creme fraiche. Det vil give den samme syrlighed til glasuren som flødeosten, og det passer rigtig godt til kagen.
      Der findes en del forskellige opskrifter på nettet med creme fraiche. Når jeg en dag får leget lidt mere i køkkenet, skal jeg nok lægge en opskrift ud.
      Du kunne også lave en klassisk buttercream-frosting, men som sagt vil den savne lidt syrlighed.
      MVH
      Ellen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s