Venindemiddag på Geist – gæsteindlæg

Sammen med en rigtig god veninde skulle jeg i Skuespilhuset til en opførelse af Jagged Little Pill i Det Røde Rum, og inden da besluttede vi os for at prøve Bo Bechs restaurant Geist på Kongens Nytorv. Vi sad i baren, hvor man vist normalt bliver placeret, når man er 2, og hvor der er udsigt til kokkene i køkkenet, så man kan følge hele processen. Her sidder man noget tæt med de andre gæster, men godt på Spine-barstole.

Menukortet består af en masse små, meget enkle retter, som ikke er specifikt delt ind i for- og hovedretter. Vi kastede os ud i tre styk hver og blev fint mætte, men bestemt ikke proppede. Til maden delte vi en flaske fransk rødvin og fik postevand ad libitum. Vinen var udemærket, og det var rart at komme et sted, som ikke serverer postevand til ublu priser eller importeret vand fra verdens ende.

Det var svært at vælge mellem retterne, men jeg endte med en råkost af papirstyndtskåret blomkål serveret med skum på en bund af sort trøffelcreme, som I kan se ovenfor. Det var en glimrende smagskombination, men måske var der lige rigeligt trøffel til min smag. Hovedretten var en trækulsgrillet kalvefilet med radisser. Meget no-nonse og meget mørt kød.

Til dessert valgte jeg vaniljeis med sorte oliven og engelsk lakrids. Isen var placeret på en bund af sort oliventapanade, tilsat engelsk lakrids, og oven på isen var der et flot, let marengslåg og så lidt lakridspulver drysset ud over. Det var sådan set en god ide, men jeg syntes, at de sorte oliven fyldte lige rigeligt ind i mellem. Bonusinfo:Desserten er, så vidt jeg efterfølgende har kunne læse mig til, en Bo Bech klassiker, for den var også en del af menuen på Paustian og med en lignende kombination vandt han dessertprisen i “Årets Gerricke” 2010.

Til kaffen og theen blev der serveret candyfloss i stedet for sukker. Dét havde stor woweffekt og virkede meget originalt. Og selve candyfloss’en var tilsat lidt citrussaft eller citronskal – lækkert!

Det var en glimrende aften, og både råvarerne og tilberedningen var bestemt mere end i orden, selv om jeg dog ind i mellem nok ville have tilsmagt retterne lidt mindre voldsomt. Sættes oplevelsen i forhold til prisen, som sneg sig op på omkring 570 kr., lander jeg på 4 ud af 6 skeer til Geist.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s