Klassisk hindbærroulade – gæsteindlæg

Jeg har længe haft planer om at prøve at bage en helt klassisk hindbærroulade, og da min veninde og jeg havde aftalt en bagedag, var det oplagt at kaste sig ud i det. Flere advarede mig forinden – der er åbenbart store risici for, at bunden kan knække undervejs, hvis den  bliver for tyk – men det gik overraskende let og blev meget velsmagende. Opskriften har jeg fundet i Politikens store bagebog.

Hindbærroulade:

Til rouladebunden:
3 æg
90 g sukker
45 g hvedemel
45 g kartoffelmel
Evt. ½ tsk bagepulver
Lidt sukker til at drysse på bagepapiret, som bunden senere vendes over på

Til fyldet:
2 ½ dl. hindbærmarmelade
Evt. 1 tsk vaniljesukker

Flormelis til drys

  • Tænd ovnen på 190 grader og læg et stykke bagepapir på din bageplade. Papiret skal passe til bundens størrelse, som gerne skal ende på omkring 30 x 40 cm.
  • Slå æggene ud i en skål og rør derefter sukker i. Der skal piskes, så massen vokser en hel del. Vær opmærksom på at vælge en skål, som kan rumme massen.
  • Når massen er blevet tilpas cremet, sigtes hvedemel og kartoffelmel forsigtigt ned i massen og “foldes” nærmest i. Der skal kun lige foldes/røres, indtil melet er fordelt. Pas på mel-lommer, særligt i bunden af skålen.
  • Straks derefter hældes dejen over på bagepapiret – placeret på bagepladen – og fordeles, så dejen fylder omkring 30 x 40 cm.
  •  Bag derefter rouladebunden til den er let gylden på overfladen, omkring 8 minutter.
  • Når rouladebunden er bagt færdig, vendes den over på et andet stykke bagepapir, som er drysset med sukker, så bunden ikke klæber fast. Dampen fra kagen får det andet stykke bagepapir (det kagen blev bagt på) til at slippe let.
  • Varm marmeladen op ved lav temperatur og fordel derefter marmeladen på bunden.
  • Nu skal rouladen rulles stramt og bagepapiret pakkes om. Klem papiret sammen i enderne – du kan evt. bruge en elastik i hvert ende. Lad rouladen trække og drys gerne med flormelis inden servering. Rouladen skal trække min. 30 minutter, men gerne længere.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s