Sesambagels med knækkede rugkerner – gæsteindlæg

Det krævede flere måneders ophold i New York, før jeg lærte at elske bagels, men så rullede det også derfra! Den succes måtte videreføres i mit eget køkken hjemme på den anden side af Atlanten, og efter at have læst utallige bagelopskrifter, kastede jeg mig ud i at lave min egen opskrift, for der var ikke helt nogen opskrift, der passede til det, mit spisekammer kunne levere. Det gik heldigvis rigtig godt.

Bagels, ca. 10 stk.

30 g gær
3 dl lunken vand
3 tsk sukker
1 spsk salt
2 spsk rapsolie
150 g knækkede rugkerner
ca. 350 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Sesamfrø til drys

  • Gæren opløses i lunkent vand og derefter tilsættes sukker. Lad det stå et et kvarters tid, så der kommer lidt skum på.
  • Tilsæt salt, 1 spsk olie, knækkede rugkerner og derefter hvedemelet gradvist og ælt grundigt til dejen er sammenhængende og glat. Tilsæt derefter 1 spsk olie mere, så dejkuglen bliver olieret, inden den sættes til at hæve i omkring halvanden time.
  • Når hævetiden er gået, skal dejen deles. Afhængigt af hvor store bagels du ønsker, deler du dejen op. Jeg fik 11 bagels ud af det. Mange former bagels ved at trille pølser à 25-28 cm., som derefter formes til ringe, men jeg synes, at det var lettere at forme dem som en bolle og derefter lave et godt hul i midten.
  • Når dejringene er formet, skal de efterhæve i 20 min.
  • Bring vand i en stor gryde i kog og tilsæt 2 tsk sukker til vandet. Kog dejringene 2 stykker ad gangen i omkring 2 minutter (husk at vende dem undervejs i vandet). Tag dem op med en hulske og læg dem på bagepapir på bagepladen.
  • Pensl nu med æg og drys sesam over, inden de straks sættes ind i ovnen og bages ved 225 grader, til de er gyldne med og gennembagte.

Der er i øvrigt en årlig bageldag, d. 9. februar. Måske skulle man starte en tradition? :)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s