Anmeldelse af Ny Nordisk Hverdagsmad – Spis efter årstiden

Endnu en gang har jeg været så heldig at få lov at anmelde en kogebog fra FDB. Denne gang er det Ny Nordisk Hverdagsmad –Spis efter årstiden, af Claus Meyer, Arne Astrup m. fl. Den er blevet til i samarbejde med FDB, Meyers Madhus og Forskningscenter OPUS. Kogebogen er opfølgeren til Ny Nordisk Hverdagsmad. Og stilen, både hvad angår indhold og layout, er den samme som i 1’eren, som jeg i forvejen har stående i kogebogsreolen.

Bogens 60 opskrifter er opdelt efter de 4 årstider. Dejlig praktisk, når nu vi bor i en verdensdel, hvor udvalget af råvarer er stærkt afhængig af årstiderne. Bogen hjælper med inspiration til at bruge flere af de nordiske råvarer, vi har til rådighed. Forhåbentlig åbner kogebogen også læserens øjne for nogle nye råvarer. Og måske giver den mod til at kaste sig ud i at bruge dem.

I kogenbogen er retterne, der vil tage lidt længere tid at lave, markeret med ”weekend”, så man ved, at den i hvert fald ikke kan bikses sammen på 30 minutter en tirsdag aften. I det hele taget er kogebogen dejlig overskuelig og nem at finde rundt i. I kogebogen er der, udover opskrifter på aftensmad, også desserter og brød, så det burde være muligt at finde noget til en hver lejlighed.

Bogen er fyldt med ”fakta-kasser” om nordiske råvarer. Og dem elsker jeg. Det er rart med konkret viden, råd og vejledning til de nordiske råvarer. Nogle af dem er velkendte og meget brugte i mit køkken, mens andre, som søsalat, jernurt og havntorn, endnu ikke har været på besøg i mit køkken.

Layoutet er flot og rustikt med kolde, klare farver, der understreger den nordiske mad, og giver kogebogen et meget “rent” udseende.
Jeg synes, det er en dejlig og flot kogebog, som jeg håber, at jeg flittigt vil få brugt til at blive inspireret til at spise mere “Nordisk mad”.

Bogen kan købes fra i dag i Coops butikker og alle boghandler til 99,95 kr. Men jeg har set, at Fakta i denne uge har Ny Nordisk Hverdagsmad -Spis efter årstiden på tilbud til 75 kr.

Reklamer

2 thoughts on “Anmeldelse af Ny Nordisk Hverdagsmad – Spis efter årstiden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s