Havre-bites med nougat eller chokolade

Havrebite1

Det er sørme, det sandt, december! Nu er det blevet tid til lidt julegodter.
Havreternene eller havre-bites, som jeg, med lidt inspiration fra en kollega, har valgt at omdøbe dem, kan spises året rundt. Men de passer rigtig godt til lidt julehygge. De vil give et fint modspil til den ellers ret bløde julekonfekt.

Jeg fik ideen til at lave disse fra et par andre kollegaer, som varmt anbefalede dem. Og så var det jo bare med at komme hjem og søge på nettet. Jeg endte med at finde inspiration her. Havre-bites er nemme at lave og tager heller ikke ret lang tid. I de forskellige opskrifter på havretern er der nougat på toppen, men jeg er ikke helt vild med nougat, så jeg valgte at komme chokolade på halvdelen. Det viste sig at være en god ide. Andre slags chokolade kunne også være sjove at eksperimentere med.

Havre-bites med nougat eller chokolade

100 g smør
4,5 dl havregryn
1 spsk mel
1½ tsk bagepulver
1 dl sukker
2 tsk vaniljesukker
2 spsk lys sirup
100 g blød nougat eller mørk chokolade

  • Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Tilsæt sirup til de tørre ingredienser, dejen vil forekomme noget klumpet.
  • Smelt smørret og tilsæt det til de øvrige ingredienser. Rør det hele godt igennem.
  • Gør en lille form eller bradepande klar med bagepapir. Jeg brugte min mellemstørrelse bradepande.
  • Pres havregryns-blandingen ud i bunden af formen, så den bliver helt flad.
  • Bag bunden ved 200 grader nederst i ovnen i 10 minutter.
  • Imens bunden stadig er varm, fordeles små skiver af nougat eller chokolade over bunden, så nougaten smelter.
  • Lav et fint mønster med en gaffel når nougaten er kølet lidt af.
  • Når nougaten er stivnet, skæres bunden i tern på ca 2×2 cm.

Havrebite3

Advertisements

2 thoughts on “Havre-bites med nougat eller chokolade

    • De bliver kun endnu bedre af, at de er så nemme at lave!
      Har du nogen erfaring med hvor længe de kan holde sig? Min portion forsvandt ret hurtigt :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s