Julekage med masser af nødder og marcipan – gæsteindlæg

En rigtig god veninde introducerede mig for flere år siden til denne kage, som egentlig hedder Irmas Julekage, men da jeg fortalte Ellen om det, troede hun, at det var en færdigkøbt kage, så her hedder den altså bare Julekage. Og den skal egentligt laves i en bradepande ifølge ospkriften, men jeg synes nu, at det er finere med de flotte juleforme, så det prøvede jeg med stor succes. Det er ikke nogen let kage med al den marcipan og masser af nødder, der giver en næsten konfektagtig karakter, meget lækkert. Kagen er god til glögg, men kan også serveres som en lækker dessert, evt. med lidt frisk frugt.

Julekage

150 g hasselnøddekerner
150 g valnøddekerner
150 g blødt smør
2 dl lys rørsukker
1 spsk vanillesukker
4 æg
400 g marcipan
2 dl hvedemel
Flormelis til glasur
Nødder til pynt på glasuren

  • Tænd for ovnen på omkring 175-200 grader.
  • Kom hasselnødder og valnødder i en foodprocessor,og hak dem fint.
  • Rør smør, sukker og vaniljesukker sammen i en skål sammen med de finthakkede nødder.
  • Rør derefter et æg ad gangen i dejen.
  • Riv marcipanen groft og kom i dejen. Rør godt rundt, så massen bliver ensartet, og det hele er godt fordelt. Til sidst vendes mel i dejen, og der røres godt rundt.
  • Herefter kommes dejen i formene, og kagerne bages, til de er godt gyldne. Med mine forme var det omkring 30 minutter, men bagetiden afhænger af kagernes størrelser.
  • Når kagerne er helt afkølede, er de klar til at blive pyntet med glasur. Jeg brugte almindelig glasur, men originalopskriften foreslår, at glasuren laves med flormelis og pasteuriserede æggehvider.
  • Oven på glasuren kan der pyntes med forskellige nødder, eksempelvis hakkede eller brændte mandler. Eller hele valnødder eller halverede hasselnødder.

Også i miniudgave…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s