Fastelavnsboller med marcipan, jordbærsyltetøj og masser af pynt

Fastelavnsboller3

Jeg nåede lige at få bagt og spist en enkelt fastelavnsbolle, inden vinterferien var slut. Rikke, som jeg også lavede sushi sammen med, kom forbi til fastelavnsbolle-bagning. Det var super hyggeligt, og resulatet smagte dejligt, og de blev pyntet efter alle kunstens regler. Rikke pyntede de blå og brune, de skulle nemlig med til en gang tøse-hygge. Derfor fik de også ekstra pynt med marcipan-blade og roser. Det var første forsøg med at lave marcipanroser og blad-udstikkerne fandt vi i Fakta, jeg synes faktisk, de blev ret gode! Jeg tror, de ville have pyntet rigtig flot på en cupcake, eller måske på en bryllupskage, men så skal jeg vist øve mig noget mere.

Fastelavnsboller5

Vi valgte at fylde fastelavnsbollerne med marcipan og cremet jordbærsyltetøj. En god og sikker kombination, men creme eller andre slags syltetøj vil også være gode muligheder. Opskriften fra Amo, Den Store Bagebog 2.

Gammeldags fastelavnsboller med marcipan og jordbærsyltetøj. Ca. 20 stk:

2 dl mælk
50 g gær
500 g hvedemel
200 g smør eller margarine
50 g sukker
2 æg
1 tsk salt
1-2 dl cremet jordbærsyltetøj
ca. 200 g revet marcipan
1-2 dl flormelis

  • Mælken varmes til ca. 37 grader, og gæren smuldres ned i og opløses.
  • Tilsæt mel, sukker, margarine, æg, og salt. Ælt dejen grundigt. Jeg brugte en røremaskine. Dejen bliver ret lind og meget fedtet.
  • Dæk dejen til og stil den til hævning et lunt sted. Den skal hæve til dobbelt størrelse, ca. 30 minutter.
  • Slå luften ud af dejen og del dejen i mindre portioner. Dejen vil stadig være meget fedtet, men nem at arbejde med.
  • Del dejen i små portioner/kugler, ca. 20 stk. Eller tag et stykke dej af gangen, på ca. en lille knytknæves størrelse.
  • Rul hver dejklump til en kugle og flad den ud. Dejen var så smidig, at det var nemt at gøre i hånden.
  • Placer 1-2 tsk. marcipan og 1 tsk. jordbærsyltetøj i midten, og luk enderne godt sammen.
  • Placer bollerne med lukningen ned af på 2 bageplader og bag ved 200 grader i 15 minutter.
  • Afkøl fastelavnsbollerne fuldstændigt, inden du pynter dem.
  • Rør glasur af flormelisen og lidt vand, den skal være ret tryk. Tilsæt farve og drys med pynt, hvis du ønsker det.

Fastelavnsboller4

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s