Bon goût à Paris – gæsteindlæg

Collage Eiffel

Nytårsferien gik i år til Paris, og vi havde heldigvis god tid til at nyde byens kulturelle og ikke mindst kulinariske muligheder. Vi fik smagt mange af de helt klassiske franske retter – bœuf bourguignon, coq au vin, steak tartare, soupe à l’oignon gratinée, steak frites, foie gras og meget meget mere. Og så var der al den gode vin. Og drinks. Så jeg tænkte, at jeg lige ville dele et par indtryk med jer!

Den første aften spiste vi på L’Atelier du Parc, som lå lige i nærheden af vores hotel i området omkring Porte de Versailles i Issy. Et godt stykke uden for centrum, men med virkelig god, ambitiøs mad (Bib Gourmand-præmieret). Indretningen og servicen var lidt 1990er-agtig, men betjeningen var personlig, og maden var udsøgt. Nedenfor er et par billeder af vores retter.

Grøntsagsforret med gedeost på sprød butterdejsbund, krydret med purløg, sesam, rosmarin og en let honningis.

IMG_3744

Laksetartar med avocadomousse, syrlige Granny Smith-æbler og citronkaviar – superbt og overraskende (uanset glasset!).

IMG_3747

Moderne boeuf bourguignon med duxelles de champignons, kartoffelmos og en crème (flan) lavet af gulerødder.

IMG_3748

Til dessert kandiseret kvæde (pærefrugten, forstås) med solbær og citrontimian og is omgivet af knas (tuile).

IMG_3755

Boule coco – kokossnebold surprise med cremet, tropisk fyld af mango og passionsfrugt, dertil eksotisk frugtsorbet. En unik dessert – jeg har ikke prøvet noget lignende.

IMG_3758

Uanset L’Atelier du Parcs småkiksede indretning og ind i mellem præsentation var maden spændende, overraskende og veltilberedt – opskriften på et godt restaurantbesøg. Fem små gafler.

Fra L’Atelier du Parc til Le Tournebièvre, hvor vi spiste nytårsaften, med udsigt til Notre-Dame og Seinen. Middagen var dejlig, men det var nu ikke det kulinariske højdepunkt på turen. Nytårsaften får alting et godt skru opad prismæssigt, og denne resto var ikke anderledes end de andre, så regningen endte på omkring 220,- euro for to personer, med fireretters menu, to glas champagne og en flaske rødvin, hvor det på en hverdag nok kunne være holdt på det halve.

Først en lille, frisk hors d’oeuvre: Vandbakkelser med rejer.

IMG_3948

Dernæst en klassisk, fransk nytårsforret – fois gras med Sauternesgelé, briochebrød og knust rød peber. Overdådigt, når man sammenligner med den notorisk påholdende brug af gåselever på danske restauranter.

IMG_3951

Hovedretten til nytår var bœuf med bordelaisesauce, pommes duchesse og grønne bønner med skinke. Meget klassisk, måske lidt for ufarligt, men velsmagende og fantastiske råvarer.

IMG_3953

Og endelig vacherin (marengsdessert med katanjecreme i midten) med karameliserede kastanjer, crème Chantilly (vaniljeflødeskum) med lidt coulis.

IMG_3956

Eller en delikat trelagschokoladekage med en myntecrème og lidt flashy bladguld – det var jo nytår!

IMG_3961

Le Tournebièvre var godt og gedigent med førsteklasses råvarer, men få tagen-chancer. En lille bitte smule kedeligt sammenlignet med ekstraordinære nytårsmenuer i Barcelona og Madrid de to foregående år. Fire stjerner ligeud.

En anden aften var  vi på Restaurant Chartier, som var blevet anbefalet af flere venner uafhængig af hinanden. Det er nærmest et slags folkekøkken (bouillon), hvor du bliver bænket tæt med andre gæster. Retterne er enkle, men gode og kommer hurtigt (og tjeneren brøler “Attention!”), så selv om køen foran restauranten kan være lang, går det stærkt. Folkeligt fransk og en god oplevelse.

IMG_6627

En stor skål salade verte til forret inden tartare (på belgisk façon) og kylling.

IMG_6622

En kæmpe profiterole med vaniljeis og varm chokoladesauce til til dessert. Profiterole slår aldrig fejl.

IMG_6625

Vi var også på Paris’ pastiscentrum, Chez Janou, som har over 80 anisapéritiffer (pastis, absint osv.) i baren. Restauranten laver også dejlig provençalsk mad – pastis er jo provençalsk – og selv om den var svær at finde, var det helt bestemt indsatsen værd. Der var ret mørkt, men hyggeligt, så billederne blev ikke så gode. Dét var til gengæld forretten med grillet gedeost på en bund af tomater og rosmarin, og hovedretten med lammekorteletter og grønne bønner var også mør og lækker. Min medspiser fik en perfekt stegt kalvelever med kartoffelmos og salvie og morbær, der gav leveren et pift af vildt. Glimrende. Desserterne var klassiske og velsmagende – creme brulee  a la orangeblomst og citrontærte med marengs.

Chez Janou

I det søde hjørne hos Maison Georges Larnicol: Macarons og gigantmarengs til at akkompagnere nytårschampagnen.

IMG_3890

IMG_6539

Turens muligvis bedste restaurantbesøg var Chez René (rent kulinarisk tangeret af L’Atelier du Parc) på Boulevard Saint Germain i Latinerkvarteret. Chez René er en over 50 år gammel restaurant, en lokal institution, med Lyon-cuisine, som vi ikke havde prøvet før. Restauranten har for nylig skiftet ejer, der driver den videre i den gamle ånd. Restauranten var ikke tynget af sin alder, men fremstod skarp med kompetent betjening.

Vi ventede på, at Chez René åbnede på Le Village Ronsard, et klassisk, fransk brasserie ved et lille tov på Saint Germain og drak bière brune og kir. Så vi var klar.

Til forret hhv. anderillette og landterrine. Klassisk, enkelt, veludført. Vi drak en lokal Beaujolaisvin (dvs. fra Lyonområdet), der var krydret og rig på “røde bær”.

600 IMG_6830

Til hovedret en kraftig coq au vin til mig og en frisk tartare de bœuf med frites til min medspiser.

600 IMG_6831

En dejlig aften på en stemningsfuld, gennemført og -autentisk fransk restaurant blev sluttet af med is og Dubonnet. Chez René var ærkefransk og no-nonsense, og forstår man at tage sine gæster ved hånden og gå linen sikkert ud, skal det belønnes med fem gafler.

Det skal siges, vi havde researchet hjemmefra, men det gastronomiske bundniveau i Paris var simpelthen ganske højt. Et helt spontant eksempel var Le Copernic på Avenue Kléber nær Triumfbuen, som vi tilfældigvis gik ind på til frokost. Et folkeligt, uslebent brasserie med fin betjening. Jeg fik en ordinær løgsuppe, grøn salade mixte og et glas Rhônevin, mens min medspiser fik en flanksteak (bavette d’aloyau) og en 1664. 250,- kr. for to og det smagte fint. Styrer man uden om turistfælderne og de overdyre steder, hvor man betaler for lokalitet og ikke råvarer, er Paris ikke overraskende et dejligt, kulinarisk bekendtskab fra top til bund. Nous reviendrons!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s