Marcipan påskeæg med 3 slags fyld

Påskeæg2

Det er så dejligt, at det snart er påske. Det betyder ferie og forhåbentlig også forårsvejr. For at tage hul på herlighederne besluttede jeg mig for at lave en omgang marcipan-påskeæg. Jeg lavede 3 forskellige versioner. En version med praliné (finthakkede brændte mandler) og overtrukket med mørk chokolade, en anden udgave med stykker af frysetørret hindbær og fersken, som blev overtrukket med mørk chokolade, samt en sidste version med lakridspulver overtrukket med hvid chokolade.

Versionen med de hakkede brændte mandler er min absolutte favorit. Men jeg har også en svaghed for karamel. Og så fungerer det sprøde og knasende rigtig godt sammen med den bløde marcipan.
Påskeæggene med frysetørret hindbær og fersken har en god balance imellem det søde og det syrlige. De små stykker af frysetørret bær/frugt bliver lidt bløde efter lidt tid i marcipanen, men de bevarer stadig lidt tekstur. Hvilket jeg synes fungerede godt.

Lakrids-udgaven smager i første omgang mest af marcipan, men i eftersmagen var lakridsen meget tydelig. Lakridsvarianten fik et lag hvid chokolade over sig, men tempereringen af denne gik lidt galt. Derfor blev det kun til dette billede af dem. Øvelse gør mester, næste gang lykkes det nok.

Påskeæg5

Påskeæg1

Hele opskriften er taget lidt på slump. Du kan tilsætte så lidt eller meget af hver ingrediens, som du vil. Du kan også vælge at dobbelt overtrække påskeæggene med chokolade. Jeg valgte at pynte dem helt simpelt med lidt frysetørret hindbær og lakridspulver, men mulighederne er mange. I det hele taget er der masser af plads til at være kreativ.

Marcipan-påskeæg, ca. 25 stk:

500 g marcipan
25 g brændte mandler (det er nemt at lave selv)
5 frysetørrede hindbær
2 skiver frysetørrede fersken
1-2 tsk lakridspulver
200 g chokolade til overtræk, hvid, mørk eller begge dele.

  • Del marcipanen op i 3 små skåle, en til hver smagsvariant.
  • Påskeæg med brændte mandler: Finthak mandler og ælt sammen med marcipanen.
  • Påskeæg med lakrids: Ælt marcipanen sammen med lakridspulveret.
  • Påskeæg med frysetørret hindbær og fersken: Knus hindbærene i mindre stykker, men ikke helt fint. Skær ferskenskiverne i små stykker, ca. 3×3 mm. Ælt sammen med marcipanen
  • Form de forskellige slags marcipan til små æg og læg dem på et stykke bagepapir.
  • Overtræk æggene med mørk eller hvid chokolade, alt efter din preference.
  • Pynt påskeæggene inden chokoladen er størknet.

Påskeæg3

Advertisements

2 thoughts on “Marcipan påskeæg med 3 slags fyld

    • Tak. Jeg var især begejstret fom dem med de brændte mandler i. Nu kan det godt blive påske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s