Hjemmelavet remoulade, perfekt til det store frokostbord – gæsteindlæg

Remo2

Forleden diskede jeg op med et helt oldschool frokostbord til en stor del af familien. Bl.a. var der fiskefrikadeller og roastbeef (begge dele fra Magasins delikatesse, uhm, rigtig godt), så remoulade måtte der til. I forbindelse med lidt sparring med Ellen om frokostbordets klassiske retter foreslog hun, at jeg kastede mig ud i en hjemmelavet remoulade. Det var en jo en glimrende ide, så det prøvede jeg. Endda med stor succes, hvis jeg og min svigerfar skal sige det. Det var let at lave og meget velsmagende med god syrlighed fra de syltede agurker og kapers og sødme fra sennepen. 

Min remoulade er inspireret af denne opskrift fra Arla, men der er ændret en del – både i ingredienserne og i mængdeforholdet – så her får I min opskrift.

Remoulade
200 g græsk yoghurt
2 pasteuriserede æggeblommer
1 ½ spsk mild, sød sennep
½ tsk salt
Friskkværnet peber
60 g fint hakket løg
180 g hakkede, syltede agurker
20 g hakkede kapers
15 gram fintrevet gulerod (presset en smule for at få væde ud)
1 uskrællet, groftrevet æble

  • Rør yoghurten sammen med æggeblommer, sennep, salt og peber.
  • Rør derefter de hakkede løg, hakkede kapers og hakkede syltede agurker i.
  • Så vendes gulerod og æble i, og remouladen stilles tildækket i køleskabet.
  • Der skal den stå i mindst en halv times tid, men den kan sagtens stå der længere. Smag til med salt og peber inden servering.

Remo1

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s