Restaurant Relæ

Relæ1

På en ret almindelig torsdag aften havde Anna, Anders og jeg besluttet os for at spise på restaurant Relæ. De har fået virkelig gode anmeldelser, og endda en Michelinstjerne for andet år i træk, så vi var spændte på at smage på deres version af det nordiske køkken. Eller som det de selv kalder Simple Dining & Focused Gastronomy.

Jeg er så glad for, at foråret er kommet, og meget passende var forretten heldigvis en ordenlig omgang stenbidderrogn. Retten smagte mildt og delikat. Man kan ikke blive andet end glad, når man starter med sådan en forret!

Relæ2

Annas forret var bagte løg med karse og pistacienødder, der var rørt sammen til en dejlig creme. Den var superflot anrettet og havde en dejlig frisk smag. Der var rustikt bagt brød og olivenolie som tilbehør til de tre første retter.

Relæ3

Mellemretten var kartoffelpuré med olivenolie og kærnemælk, som var blød og cremet, og fik fint modspil af lidt knas i bunden og syrlige tørrede, syltede frugter. Jeg elskede kartoffelmosen, men kunne godt have brugt lidt mindre af den bitre appelsinskal.

Relæ4

Hovedretten var uhyre simpel. Hindsholm-gris, vist svinebryst/slag, der var pocheret og stegt, med jordskokker. Igen var retten virkelig flot anrettet, med jordskokker som låg, lagt som skæl. Desværre glemte jeg at tage et billedet af kødet, men I kan skimte det gennem jordskokkerne. Retten fungerede virkelig godt, og kødet kom fuldt ud til sin ret.

Relæ5

Desserten var en kelp-mælkeis med lidt karamel. Bemærk den utålmodige hånd på billedet, det er mig. Jeg var nemlig superspændt på, hvordan sådan en kelpis ville smage. Jeg blev desværre lidt skuffet, den havde sådan en lidt “gammel-mælk”-smag. Men både Anna og Anders kunne lide kelpisen.

Vinmenuen, der blev serveret til vores retter, var dejlig og lidt utraditionel, da der kun var lyse drikke til, hvoraf der bl.a. var en dansk æblecider. Ellers var det spændende franske vine, som overraskede positivt, når de blev indtaget med maden.

Alt i alt var restaurant Relæ en rigtig god oplevelse. Restauranten udmærker sig ved en afslappet stil, hvor man bl.a. har bestik og menukort i en lille skuffe under bordet, og hvor man nærmest træder direkte ind i det åbne køkken, når du kommer ind fra gaden. Den stil passer godt til restaurantens beliggenhed i et kælderlokale på Jægersborggade, Nørrebro. Restauranten har ikke et à la carte-menukort, men til gengæld to menuer, så der også er lækre retter for vegetarer. Begge dele er prissat ens – fire retter for 385,- kr. og tilhørende vinmenu, fire glas for 385,- kr. Vi tog menuen med kød, men da Anna ikke spiser fisk, var de søde at udskifte forretten til den fra vegetarmenuen. Jeg synes godt om konceptet med de faste menuer, som sikrer, at prisniveauet kan holdes, og at retterne altid er i sæson. Derudover gør konceptet også, at den oplevelse vi havde, ikke bliver en gentagelse, hvis vi kommer tilbage om et halvt år, og det tiltaler mig. Der var virkelig god sammenhæng mellem kvalitet og pris, både hvad angår mad og vin. Restaurant Relæ ender med at få med fire store Ellevild-gafler og en varm anbefaling.

ANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50px

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s