Chokoladefondant med flydende indre

Nytårdessert

Nu er det da på tide at få nytårsdesserten med på bloggen!
Desserten var en nem omgang, for efter at have stået i køkkenet og lavet pommes frites og bearnaise, så var det rart med en dessert, der bare skulle en kort tur i ovnen og så anrettes. Derfor blev det til chokoladefondanter. Jeg havde fundet en opskrift hos Lone Kjær, som har fået opskriften fra Nikolas Strangas, og den skulle afprøves. Chokoladefondanterne blev rigtig gode, selvom jeg var noget nervøs for, om fondanterne nu fik for meget, eller for lidt, så de ikke kunne vendes ud.
Jeg havde lavet en hindbærsirup i forvejen og havde købt en god vaniljeis og et par passionsfrugter, så der var lidt modspil til den fyldige chokoladefondant.
Desværre var jeg så optaget af at spise desserten, at jeg helt glemte helt at tage et billede af det flydende indre. Men det siger vist bare noget om, hvor god desserten var!

Chokoladefondant ca. 7 stk.

3 hele æg
3 æggeblommer
75 g flormelis
150 g mørk chokolade
150 g smør
75 g hvedemel

  • Start med at piske flormelis, æg og æggeblommer sammen.
  • Smelt chokoladen og smørret sammen. Jeg smeltede det i mikrobølgeovnen i korte intervaller.
  • Rør derefter chokolade/smør-massen sammen med æggemassen.
  • Tilsæt melet og rør dejen grundigt sammen.
  • Fordel dejen i små ramakiner der er smurt med smør, eller i silikone muffins-forme.
  • Bag kagerne ved 200 grader i ca. 8 minutter. Kagerne skal IKKE gennembages.
  • Vend forsigtigt kagerne ud af deres form og server fondanterne lune.
  • Anret med is, hindbærsirup og frugt.
Reklamer

2 thoughts on “Chokoladefondant med flydende indre

  1. Synes ikke jeg fik det resultat der beskrives desværre.. De smagte gummiagtige og det virkede mere som om de havde fået alt for lidt, og ikke at det var meningen at de vi lidt flydende indeni..:-( Ved ikke hvad jeg skulle have gjort galt. Undrede mig lidt over der ikke skulle noget bagepulver i?

    • Hej Lene
      Det var da ærgerligt at du ikke fik det resultat du havde regnet med. Opskriften har jeg fra Lone Kjær, og jeg synes den virkede som den skulle. Der skal ikke bagepulver i, da konsistensen skal være helt tæt. Håber du får lyst til at prøve igen, eller måske prøve med en anden opskrift.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s