Wok med oksekød, rød peberfrugt, asparges og nudler

Oksekødnudler

Jeg kan ikke få for mange opskrifter på nem, frisk og sund aftensmad. Wok-retten har elementer, der giver hinanden et godt modspil, sprød asparges mod de bløde nudler. Stærk chili mod den søde røde peberfrugt.

Wok-retter er nemme at variere og gøre til din egen. For eksempel kan du tilsætte mere chili og hvidløg, eller måske også en spiseske fiskesovs. Og grøntsagerne er nemme at udskifte. Hvis du har en stor flok at brødføde, kan du tilsæt flere nudler, så strækker maden til flere personer. Det er vigtigt, at wokken får høj varme hele tiden, så ingredienserne steges og ikke kommer til at koge.

Wok med oksekød, rød peberfrugt, asparges og nudler, 2-3 pers.:

1 spsk. solsikkeolie
½ bundt grønne asparges skåret stykker på ca. 1,5 cm
2 røde peberfrugter i strimler/stykker på ca. 1,5 cm
350 g mørt oksekød i mindre strimler
350 g champignon i kvarte
Ca. 125 g nudler
2-3 spsk sojasovs
3-4 fed hvidløg, presset eller finthakket.
½ tsk tørret chili (eller ½ frisk rød chili)

  • Kog nudlerne efter pakkes anvisninger, gerne tilsat en bouillonterning. Dræn nudlerne og sæt dem til side, imens du fortsætter.
  • Opvarm wok og olie. Når den er varm, efter ca. 3-4 minutter, tilsættes kødet, og det steges til det har en fin stegeskorpe.
  • Pres 2 fed hvidløg og tilsæt det sammen med 2 spsk. soja. Steg i ca. 1 minut.
  • Tag kødet op og steg nu champignonenerne til de er godt brunede. Tag også dem op af wokken og kom dem ned til kødet.
  • Steg nu asparges og rød peber i 3-5 minutter, de skal stadig have lidt bid.
  • Tilsæt kød, champignon, nudler, det resterende soja og hvidløg. Vend godt rundt og varm igennem.
  • Slut af med at smage retten til med salt, peber og evt. flere krydderier.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s