Grov squashtærte med feta, uden bund

Grovsquashtærte1

Jeg havde lyst til en anden slags bundløs-tærte end den normale squashtærte. Derfor blev det til en tærte med fuldkornshvedemel og feta. Jeg valgte den nemme udvej og brugte løgpulver, da jeg var løbet tør for løg. Men har du mere lyst til det, kan du rive et løg og blande sammen med squashen. Det er en dejlig vegetarret, men hvis du absolut mangler det, kan du spise lidt kød til, fx lidt stegte kyllingestykker. Fetaen er meget salt, så vær varsom med saltningen. Tærten er også rigtig god til madpakken, evt. suppleret med lidt friske grøntsager.

Grov Squashtærte med feta, uden bund:

2 squash, ca. 600 g
50 g fuldkornshvedemel
7 æg
200 g feta
50 g revet ost, fx emmentaler til gratinering
1 tsk løgpulver
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
Peber
Olie til smøring af form

  • Riv squash på et rivejern, eller i foodprocessoren, og skær fetaen i små tern.
  • Rør en æggeblanding af de æggene, fuldkornshvedemel, løgpulver, bagepulver, salt og peber.
  • Vend squash og feta i blandingen.
  • Smør et fad eller en tærteform med lidt olie og fordel fyldet i fadet. Drys den revne ost over fyldet.
  • Bag tærten ved 200 grader i 35 minutter.

Grovsquashtærte2

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s