Kylling i parmaskinke med champignon-pastasovs

Kylling,parma,champ42

Kylling og parmaskinke passer rigtig fint sammen. Den salte, meget fyldige smag fra skinken sammen med det sarte kyllingekød. Og så beholder kyllingen en den saftighed, når den er pakket ind på denne her måde. Jeg havde lidt friskost i køleskabet, som skulle bruges. Derfor lavede jeg en meget cremet pastasovs med champignon og persille. Hvis du synes, at sovsen bliver for cremet eller tør, så tilsæt blot mere mælk.

Kylling i parmaskinke med champignon-pastasovs. 2 pers.:

2 kyllingebryster eller 4-6 inderfilletter
2-4 skiver parmaskinke
Salt og peber
200 g champignon
100 g friskost
1-2 spsk. mælk
En lille håndfuld persille, finthakket.
200 g fuldkornspasta

  • Del kyllingebrysterne i 2-3 aflange stykker og pak parmaskinken omkring kyllingen. Hvis du bruger inderfilet, så er en halv skive nok til at dække kyllingen.
  • Fordel kyllingestykkerne i en lille bradepande beklædt med bagepapir.
  • Tilbered kyllingen i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader. Tjek om kyllingen er gennemstegt ved at skære den igennem. Kødsaften skal være klar, og kødet må ikke være rosa. Jeg foretrækker min kylling ret ”veltilberedt”.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisninger.
  • Imens snittes champignonerne i skiver. Steg dem ved middelvarme, til de ikke afgiver mere væde.
  • Rør friskosten op med mælken og vend den sammen med champignonskiverne på panden.
  • Krydder med salt og peber, og vend halvdelen af persillen rundt i sovsen. Den bliver ret tyk.
  • Til sidst vendes pastaen sammen med champignonsovsen og kyllingestykkerne anrettes ovenpå. Drys den resterende persille over retten.

KyllChampCollage2

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s