Bonhommes – briochejulekagemænd

BonHomme51

Anna kommer med jævne mellemrum til Alsace, og der er hun stødt på en rigtig fin juletradition. Der fejrer man nemlig Sankt Nikolaj dag (fejring af forløberen for julemanden) den 6. december med søde brioche bonhommes, også kaldet mannala eller mannele/männele afhængigt af, hvor man er fra i regionen. De små lækre brød kan i dagene op til fås hos alle bagere med og uden chokolade – og nogle gange i variationer med rosiner.

Det er jo ikke til at stå for, så vi besluttede os for at kaste os ud i den tysk/franske juletradition, og nøj hvor blev de gode – både at se på og at spise. Det var ret nemt at lave den bløde dej. Den kan æltes i hånden, men det bedste resultat kommer man lettest frem til ved at bruge en røremaskine. De pæneste Bonhommes fås ved at bruge en kagemandsform, der er rimelig stor, men de kan formes i hånden. Anna fandt en god form i Strasbourg, men de kan også fås herhjemme ind i mellem, og jeg ved, at bl.a. anerkendte franske Gobel laver dem. De fine mænd smager selvfølgelig bedst nybagte, og er også stadig rigtig gode i dagene efter – hvis de får lov at ligge i fred så længe.

BonHomme21

Bonhommes: 6-7 stk.

500 g mel
50 g gær
100 g sukker
100 g smør i tern
2 æg + 1 æg til pensling
200 ml lun sødmælk
Mørk chokolade til pynt
Evt. en udstiksform til kagemand

  • Opløs gøren i den lune mælk.
  • Kom alle ingredienserne i en røremaskine og ælt dejen til den er ensartet. Ælt videre i 3-5 minutter til dejen er elastisk.
  • Lad dejen hæve lunt i ca. en halv time.
  • Rul dejen ud til ca.1 cm’s tykkelse. Udstik eller skær dejen ud i kagemandsform.
  • Nu skal dejen/mændene hæve igen i ca. en halv time.
  • Pensel dejen med et sammenpisket æg.
  • Bag brioche-mændene ved 180 grader i 15-20 minutter.
  • Når de afkølede, kan du du pynte brioche-mændene med chokolade, hvis du har lyst.

BonHomme61

Reklamer

2 thoughts on “Bonhommes – briochejulekagemænd

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s