Nytårshovedret: Chateaubriand med sprøde kartoffelskiver, broccolipure og champignonsauce

NytårHovedret21

Næste kapitel i nytårsmenuen er hovedretten. Jeg valgte at holde det ret klassisk, for hvis der er en dag i løbet af året, hvor der er en anledning til at spise oksemørbrad, så må det da være nytårsaften. Så igen i år blev det Chateaubriand, som blev serveret med sprøde rosmarinkartoffelskiver, en cremet broccolipuré og champignonsauce.

Opskrifterne er mere en fremgangsmåde, end en egentlig opskrift. Mængdeangivelserne er ca. til 2-4 personer. Det afhænger af, om du servere en fyldig forret inden, eller om dine gæster (eller dig selv) er godt sultne.

Chateaubriand

  • Kødet brunes godt af på panden i en blanding af smør og olie.
  • Krydder godt med salt og peber.
  • Kom kødet i et lille fad i ovnene ved ca. 180-200 grader i ca. 20 minutter til kernetemperaturen er omkring 56 grader.
  • Lad stegen hvile tildækket i 15 min. Så burde den være kødet være rosa.

Sprøde  rosmarinkartoffelskiver

2-3 bagekartofler i skiver.
Salt og peber.
1 spsk. smør.
1 kvist rosmarin.

  • Smelt smørret i en lille gryde sammen med rosmarinen.
  • Lad smørret trække lidt, så det får en smag af rosmarin.
  • Fordel kartoffelskiverne i et fad smurt med rosmarinsmør.
  • Læg kartoffelskiverne enkeltvis så de bliver taglagt. Pensl hver skive med smørret undervejs. Krydder kartoflerne med salt.
  • Bag kartoflerne ved 180 grader i ca. 30 minutter.

NytårHovedretCollage

Cremet broccolipure

1 broccolihoved grovhakket
1 dl piskefløde
1 bouillonterning, klar eller grøntsag

  • Kom broccolien i en mindre gryde sammen med fløden og bouillonterningen. Kog op.
  • Når broccolien er helt mør, blendes den til en glat pure med stavblenderen.
  • Juster konsistensen, hvis den er for tyk, tilsættes lidt mere fløde. Hvis pureen er for tynd, så kog ind lidt længere.
  • Smag pureen til med salt.
  • Server lun eller kold.

Champignonsauce

1 lille løg finthakket
2 dl finthakket champignon
2 dl god fond
1 tsk smør
Maizena til jævning

  • Steg løgene i smørret i en lille gryde til de er bløde og klare.
  • Tilsæt fonden og kog i et par minutter.
  • Tilsæt derefter champignonerne og kog i ca. 2 minutter.
  • Smag sovsen til. Hvis du ønsker en kraftigere smag, så kog sovsen længere ind. Pas på den ikke bliver for salt, men hvis du servere sovsen til et mildt stykke kød, som chateaubriand, skal sovsen være ret kraftig.
  • Jævn sovsen en smule, hvis du gerne vil have en lidt tykkere konsistens, men den skal ikke blive til en tyk sovs.
Reklamer

2 thoughts on “Nytårshovedret: Chateaubriand med sprøde kartoffelskiver, broccolipure og champignonsauce

    • Tak. Det var også en virkelig dejlig hovedret. Der ikke var alt for kompliceret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s