CPH Dining Week: Grønbech & Churchill

GrønbechCollage

Copenhagen Dining Week besøget hos Grønbech & Churchill havde jeg set rigtig meget frem til. Ikke alene fordi den har en Michelinstjerne, og jeg har hørt meget godt om den, men også på baggrund af den annoncerede menu, der var velbeskrevet, og allerede inden besøget fik mit mundvand til at løbe.

Grønbech21

Vores første ret var blomkål som “luftig og cremet” suppe med stykker af vesterhavstorsk “nænsomt tilberedt” i mild karry og vanilje. Det viste sig både at være en reel suppe og en let skum på blomkål, olie med karry og vanilje, saftig torsk i skiver, mandler og mange friske krydderurter (mynte, persille og koriander). Lidt af et vovestykke med så mange komponenter og smage for hverdagskokke, men her var ingen slinger i valsen. Retten var meget balanceret, når det lykkedes at samle de forskellige dele i en mundfuld, og de meget forskellige smagsindtryk klædte hinanden overraskende godt.

På restauranten havde de besluttet sig for at tilbyde en juicemenu (135 kr. pr. mand), som vi begge prøvede til retterne. Til forretten var der en let perlende limejuice, og den lette bitre og syrlige juicesmag klædte forretten rigtig fint.

Grønbech31

Videre til hovedretten, som også var beskrevet så smukt: Endive dampet i rosmarinhonning og bagte citroner. Lyst fjerkræ med karamelliseret smørsauce, tørrede bælgfrugter og bitre februarsalater. En meget lang, men ikke desto mindre præcis beskrivelse af dejlige vores hovedret. Kalkunen var uhyre mør (måske var det nærmest porcheret?), og sjældent har kalkun smagt af så meget. Grønbech & Churchill er jo et rigtigt grøntsagssted, og der var bestemt fokus på de lyse grøntsager til retten. Jeg synes dog, at bitterheden i endiven var for voldsom, mens Anna nød det til fulde. Til retten fik vi en tranebærjuice, klassisk til kalkun og rigtig frisk til grøntsagstilbehøret.

Grønbech51

Desserten var pære vendt i knust lakridsrod og serveret med en smule dild, yoghurt som marmoreret iscreme, en skum af tyk fløde, krystalliseret hvid chokolade, en luftig crème anglaise og en lille dekorativ panna cotta rulle på kanten af tallerken. Velsmag med virkelig mange teksturer og avancerede teknikker, der viste køkkenets høje ambitionsniveau, også til et arrangement som Dining Week. Her til fik vi abrikos- og æblejuice. Den havde en flot farve og en god sur/sød balance i forhold til desserten.

Det var et rigtig dejligt frokostbesøg hos Grønbech og Churchill. Udover herlig mad og god betjening fik vi også et godt indblik i, hvad køkkenet kan. Især var jeg imponeret af, hvor velsmurt og lydløs kommunikationen i køkkenet var. Det kørte bare helt glat for dem, meget professionelt og elegant faktisk. Udover gode råvarer, mange teknikker og spændende smagskombinationer var det dejligt at spise et sted, hvor man havde besluttet sig for at lave en ordenlig juicemenu til menuen. Det samlede indtryk giver 4 Ellevildgafler, selv om Anna nok hældte til 5, da hovedrettens bitterhed trak ned hos mig. Tak for en herlig frokost og oplevelse på en grå vintertirsdag!

ANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50px

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s