CPH Dining Week: Restaurant Kanalen

KanalenCollage2

Sidste runde aftensmad i Dining Week blev for mit vedkommende indtaget på Restaurant Kanalen. En hyggelig Bib Gourmand restaurant, som ligger på Christianshavn. Vi havde fået bord i hovedbygningen, som ligger flot lige ud til Christianshavns Kanal. Der var dækket fint op med hvide duge, tykke stofservietter og levende lys. Dejligt, for jeg sætter stor pris på et veldækket, klassisk bord.

Kanalen21

Forretten var et stykke saltet laks med en pocheret æggeblomme, mayonnaise og en luftig kartoffelpuré, der var lavet med en kartoffelmoser, så det blev til luftige strimler. Forretten var toppet med sprødt maltdrys og karse. Og det gav fine associationer til en gammeldags kartoffelmad. Jeg var lidt spændt på forretten hjemmefra, for umiddelbart virkede det ambitiøst at lave pocheret æg til så mange mennesker. Min æggeblomme var da heller ikke flydende, som jeg havde håbet på. Men det var bestemt en forret, der spillede flot sammen og smagte virkelig godt med meget rene, klare elementer. Desværre var der ikke mulighed for at vælge en juicemenu eller bare et enkelt glas juice, så jeg måtte nøjes med en cola, imens Anna fik et lille glas let cava til laksen.

Kanalen41

Hovedretten var utrolig mørt braiseret oksespidsbryst serveret med en glace, let syltede perleløg, små syltede rødbeder, rå grønkål og en lækker cremet kartoffelskum samt krydderurter. Der var rigeligt af det lækre kød, og kartoffelskummet smagte fantastisk. En rigtig vinterret, som smagte mørkt og kraftigt, men hvor lidt mere stivelse i form af flere rodfrugter eller brød til ikke ville have skadet. Til hovedretten fik Anna er godt glas Languedoc rødvin, umh!

Kanalen61

Herlighederne blev sluttet af med en vinterlig dessert, som bestod af en lun og flydende chokoladefondant, en nougatis, syltet mandarinpuré og drysset med hvid chokolade malto. Jeg var meget begejstret for chokoladefondanten, den var helt perfekt med blødende hjerte. Desværre var jeg knapt så vildt med resten af desserten, hvor bl.a. mandarinpureen gerne måtte have været mere fremtrædende.

Restaurant Kanalen leverede en rigtig fin menu, og jeg er imponeret af, at de har kunnet gøre det for 200 kr. pr. person, for der var mange ingredienser og en del, der skulle tilberedes umiddelbart inden servering. Betjening var meget høflig, men tjenerne havde nu en del fart på, og da vores bord var placeret midt i lokalet, blev det næsten lidt stressende at have dem løbende rund på begge sider i højt tempo. Samlet set var der et rigtig højt niveau på Kanalen, men der var nogle udsving i begge retninger, så hele oplevelsen resulterer i 4 meget store ellevildgafler, og en varm anbefaling herfra.

ANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50px

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s