Nestlé Toll House cookies – Cookies med nødder og chokolade

Cookie-Nestle51

Det er som om, jeg ikke kan få opskrifter nok på cookies! Måske er det fordi, cookies er nemme at bage og så nemme at få afsat. Jeg ved det ikke helt, men inspirationen til at bage denne her udgave kom fra “Friends”. Ja, nemlig, fra tv-serien. I et af afsnittende knokler Monica for at genskabe Phoebes tophemmelige og mistede familieopskrift på cookies, og efter adskillige forsøg, viser det sig, at familieopskriften kommer fra pakken med chocolate chips fra Nestlé Toll House. Og siden den opskrift åbenbart er sådan et stort hit i USA, så måtte den da afprøves.

Cookiesne bliver sprøde i kanten og bløde i midten, som de fleste amerikanere kan lide det. Jeg brugte ikke de originale chokoladeknapper, men valgte i stedet at bruge dem fra Cacao Berry, som jeg har fået lov at afprøve. Jeg synes, det er så dejligt med chokoladeknapper i en ordentlig kvalitet.
Opskriften var god, men den har hård konkurrence fra disse her cookies og fra kalibreringscookiesne.

Jeg fik ikke gjort så meget ud af stylingen af billederne. Jeg synes det var en del vigtigere at spise cookiesne. Og for at være helt ærlig så var der ikke flere kræfter tilbage, da først cookiesne var bagt. Man må jo vælge sine kampe…

Cookie-Nestle11

Nestlé Toll House Cookies. ca. 24 stk.:

5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
200 g blødt smør
2 dl sukker
2 dl brun farin
1 tsk vaniljeekstrakt, eller 1½ tsk vaniljesukker
2 æg
300 g chokoladeknapper
1½-2 dl hakkede hasselnødder

  • Pisk smør, sukker, brun farin og vaniljeekstrakt til det er blødt og cremet.
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg, så æggene bliver ordenligt optaget i dejen.
  • I en skål blandes mel, bagepulver og salt. Melblandingen tilsættes til dejen og der røres grundigt indtil dejen er ensartet.
  • Tilsæt chokolade og nødder, og vend grundigt rundt.
  • Lav små kugler af dejen og fordel dem med god afstand på en bageplade beklædt med bagpapir.
  • Bag cookiesne ved 190 grader i ca. 10 minutter. De flader en del ud, og skal kun bages til de er gyldne i kanten.
  • Lad cookiesne køle af på en bagerist.

Cookie-Nestle21

Advertisements

2 thoughts on “Nestlé Toll House cookies – Cookies med nødder og chokolade

  1. Så prøvede vi denne lækre opskrift på Cookies med nødder og chokolade og hvis vi kunne give den en karakter må det være 4 og en halv stjerne ud af fem.
    den smager meget hen af en cafe kage der kommer fra et bageri der heder Miss Bagel
    supper opskrift tak og flotte billeder (-:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s