Alain Ducasse at the Dorchester

AlainDCollage2

Der er sket så mange dejlige ting i løbet af 2014, at jeg er kommet helt bagud med at skrive om alverdens lækre madoplevelser. Men I skal altså ikke snydes for nogle indtryk for min og Annas lækre frokost på 3-stjernede Michelinrestaurant  Alain Ducasse i London i foråret 2014.

AlainD401

Restauranten er placeret inde i det gamle flotte hotel, The Dorchester, men er indrettet i en mere moderne stil. Da vi havde sat os til rette i de bløde, store stole ved et rundt bord med en kridhvid, tyk stofdug, blev der til at starte med serveret små og fuldstændig perfekt runde vandbakkelser i to forskellige udgaver. En med røget paprika og sort peber, og en anden med Gruyère ost. Det var en lækker måde at starte måltidet på, og dejligt at se vandbakkelser brugt i andet end det søde køkken. Det kunne man godt prøve sig frem med hjemme – omend de næppe ville være helt så smukke runde.

AlainD501

Efter vores herlige start med vandbakkelserne blev det tid til en lille amuse-bouche, som var en skummende suppe, baseret på ål. Og dermed kan det konstateres, at stedet i hvert fald ikke tilbage for at udfordre sine gæster. Ål er hverken min eller Annas favorit, men taget i betragtning af at det var ål, slap kokken virkelig godt fra det.

Jeg valgte at få juice til alle retterne. Desværre var der ikke en egentlig juice-menu, men de havde et okay udvalg. Jeg fik pærejuice og æblejuice, ikke noget ekstraordinært, men juicerne var af god kvalitet. Anna fik vin til, og var godt tilfreds.

Naturligvis skulle der også brød til. Der var omkring 6 slags forskellige typer, primært forskelligt hvidt brød, som alle blev serveret kolde. Det var lidt ærgerligt, da lunt brød ville have hævet niveauet på smagen.

AlainD601

Så blev det tid til forretterne. Jeg valgte en forret som oversat hed -Blødkogt æg bourguignon. Hvilket viste sig at være et blødkogt æg, som på en eller anden måde havde kogt i rødvin, deraf den flotte farve. Ægget blev serveret med små champignon, perleløg, en pure og en meget kraftig sauce, der alle smagte af den klassiske boeuf bourguignon. En dejlig forret, som dog var så smagsmættet, at den næsten mindede om en hovedret.

AlainD701

Annas forret var nogle utrolig fine, små udbenede frølår serveret med ricotta gnocchi og en brøndkarse velouté. Det var hendes første gang med frølår, og når man nu prøver noget nyt, så er en Michelin-restaurant vel det rigtige sted at gøre det. Lårene var fine og møre. Det mindede lidt om kylling, men uden voldsom smag. Det var i det hele taget en meget fin forårsret med meget delikate, næsten for diskrete, smagsnuancer.

AlainD801

Min hovedret var igen i den kraftige smagsmættede ende. Jeg havde valgt kalveravioli med spinat og kantareller. De store ravioli var ristede på panden og blev serveret i en mørk fond med svampe og en slags skum på toppen. En udmærket hovedret, som var teknisk veludført.

AlainD901

Hovedretten bød for Annas vedkommende på braseret oksekød serveret med små gulerødder og en intens “vrai jus”. Lidt en herreret – både i smagene og i serveringens størrelse. Ikke for mange dikkedarer og ikke så  eventyrlystent, men intense smage og god kvalitet.

AlainD931

Så kom vi til desserten. Min dessert var i et tropisk tema, så der var to slags is, en med mango og en med ananas. Dertil var der tørret kokos, små kokosmakroner, og tørret ananas. Retten var en dejlig afveksling fra mine mere tunge retter, men kom desværre til at være for syrlig. Der manglede lidt balance.i form af en cremet komponent.

AlainD941

Til dessert fik Anna en lækker is og en slags rabarbertærte og noget pære til. Det var dejlig syrligt og friskt oven på den tunge hovedret. Men vi blev i det søde hjørne, for efter desserten var det tid til the og petit fours. Mums!

AlainDCollage1

Der var både fransk chokolade i tre varianter, karameller, brændte mandler og tre slags mini-macarons. Hold nu op, hvor de ville os det godt. Men vi var totalt mætte, så vi måtte gå fra borde uden at have spist noget af det op. Overhovedet. Ikke engang macarons’ne – og det er jo totalt uhørt ikke at have rum til de lækre franske kager.

Alt i alt var det en herlig frokost på Alain Ducasse. Benene blev ikke slået væk under os på helt samme måde som på Gordon Ramseys 3-stjernede Michelinrestaurant, men det var bestemt en lækker frokost. Og set i forhold til prisen – omkring 60 pund for en menu med vin – udløser det 5 store Ellevild-gafler.

ANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50px

Reklamer

One thought on “Alain Ducasse at the Dorchester

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s