Pyntede julesmåkager – gæsteindlæg

IMG_0726

I morgen er det juleaften. Ih, jeg glæder mig og nyder juleferien. Endelig er der (lidt) tid til at lave julehygge i køkkenet. Jeg troede egentlig ikke, at jeg ville nå det, men med den rette inspiration – tak til Ellen og Camilla for at sende mig billeder på Instagram – fik jeg presset lidt småbagebagning ind i programmet. Opskriften er den samme, som Ellen og jeg brugte sidste år. Den er helt enkel med mel, sukker, smør, æg og vanilje. Mmm, de smager virkelig godt. Men pyntningen er lidt anderledes, så I får lige et par billeder og et par ord med om fremgangsmåden.

Som I kan se på billederne, brugte jeg en juleklokkeform og en snefnugform. Juleklokkerne er egentlig ret simple at dekorere. Du laver tre slags glasur – en hvid, en rød og en grøn. Jeg brugte en helt almindelig glasur. Det vil sige bare flormelis og vand, og så tilsatte jeg pastafarver. Men almindelig frugtfarve kan også sagtens bruges. Så er det bare ellers med at pynte. For at glasuren ikke størkner for meget, må man lave en juleklokke færdig ad gangen.

Til klokkerne fik jeg brug for en theske og en skål med hvid glasur og to tyller fra Kunst og Køkkentøj på 2 mm og to gode sprøjteposer til, som den grønne og røde glasur kunne sprøjtes ud af. Hvis du er fiks til at lave en cornette med en meget lille åbning, kan du også sagtens gøre det. Når du skal pynte klokken, starter du med at dække den med hvid glasur næsten ud til kanten. Det brugte jeg theskeen til. Derefter laver du striber på tværs, og så kører du en kødnål, tandstik eller kniv gennem for at få det fine mønster. Man trækker således nærmest farverne i op- eller nedadgående retning. Pynt

Snefnugformen blev også brugt flittigt sidste år, men de er lavet en smule anderledes i år (og uden pincet, ja, det kan godt lade sig gøre). Her er glasuren også sprøjtet ud med en 2 mm. tylle.

IMG_0741

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s