Havregryn og chokoladecookies

Havregryn12

For snart 5 år siden bagte jeg disse her cookies for første gang. Vi skulle have besøg af nogle malere og jeg synes deres dag skulle forsødes lidt, så jeg efterlod en dåse med ca. 25 af disse cookies. Da dagen var gået var alle cookies spist. Det taler vist for sig selv.
Cookiesne er siden den dag blevet en fast “hus-opskrift”. De er nemlig rigtig nemme at lave, og de bliver som regel spist rigtig hurtigt. Cookiesne bliver store og ultra sprøde. De små stykker af chokolade bliver næsten lidt karamelliserede, og det kan jeg rigtig godt lide. Du skal ikke blive afskrækket af, at der er salt i opskriften. Saltet fremhæver smagen af både chokoladen og havregrynene.

Opskriften er fra Arla og det er en god ide at have gang i flere bageplader, så den næste er klar, når den første kommer ud af ovnen. Der kan kun være 6 cookies på hver af mine bageplader og der bliver 20-30 cookies ud af portionen.

Havregryn og chokoladecookies:

200 g blødt smør
250 g rørsukker
2 æg
1 tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
2 dl havregryn
125 g hvedemel
1 tsk. natron
200 g hakket mørk chokolade

  • Start med at røre sukker og smør lyst.
  • Tilsæt æg, salt, vaniljesukker og havregryn og rør grundigt.
  • Bland natron i melet og tilsæt det til dejen. Rør grundigt igen.
  • Rør chokoladestykkerne i dejen.
  • På en bageplade beklædt med bagepapir, fordeles dejen i små klatter på ca. 2 teskeers størrelse. Kagerne flyder meget ud, så jeg havde kun 6 cookies på hver plade.
  • Bag kagerne i ca. 10 minutter ved 200 grader. Kagerne skal ud af ovnen når kanten er gylden.
  • Stil cookiesne til afkøling på en rist. De bliver sprøde når de er kolde.

Havregryn22

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s