En forårsaften på Restaurant Bind

BindCollage

Det er ved at være et godt stykke tid siden, at Anna og jeg sidst har været ude at spise sammen. Men endelig fik vi begge tid, og Anna tog til det sønderjyske og besøgte mig. Jeg havde valgt, at vi skulle spise på Restaurant Bind, da det er en af Sønderjyllands bedste restauranter.

Restaurant Bind er drevet af ægteparret Christian og Pia Bind. De har skabt en gourmetrestaurant i en gammel, hyggelig villa lige ned til Flensborg fjord i Kollund – kort sagt en smuk udsigt i stemningsfulde lokaler. Christian Bind har i øvrigt et imponerende renommé og har tidligere været køkkenchef på Fakkelgården, som ligger i kort afstand derfra.

Til dagligt kører restaurant Bind med en fast sæsonaktuel menu i to uger. Menuen består af tre retter til 395 kr., og dertil kan der så købes tre ekstra retter. Menuen annonceres i god tid på deres hjemmeside, så det er muligt at planlægge sit besøg.

Som de fleste gourmetrestauranter, har de også en vinmenu, der er tilpasset menuen, men et koncept jeg ikke så tit er stødt på, er “køre-vinmenuen” som kort sagt er vinmenuen skænket i “halve glas”, så man stadig kan køre hjem. Det er dejligt at se, at restauranten er bevidst om, at de ikke ligger i gå-afstand af ret meget. De tilbyder også en all-inclusiv aften – dét må vi have til gode til en anden gang. Vi valgte menuen plus en ekstra ret.

Vi startede i køkkenet med et glas bobler og en lille hilsen fra køkkenet. En agurkesalat med rejer, let og frisk. De lette og friske forårstoner blev fint slået an fra start.

Forretten var en letrøget bækforel med to slags pesto, sprøde radiser, tang fra Flensborg fjord, luftig creme og en røget mayonnaise.

Bind51

Der blev serveret lunt brød til retterne, dertil smør og hele 4 slags salt. En almindelig havsalt, en anden med vulkansk aske, den tredje med muskatnød og den sidste med lakrids. Min favorit var den med muskat.

Bind61

Vi tilvalgte en ekstra ret med stegt foie gras og (hvad jeg husker som) kvædekompot, æble og trøffelsauce. Jeg har det ikke helt nemt med foie gras generelt, men nogle gange må man jo udfordre sig selv, og jeg lod Anna overtale mig. Jeg havde nok brug for mere syrlighed i retten, men for Anna var retten virkelig et hit.

Bind71

Hovedretten, som var min favorit, var poussin på to måder med hvide asparges og en kartoffelmousseline. Dertil var der en helt fantastisk rieslingsauce. Der var flot balance i de lidt sarte smage samtidig med masser af saft og kraft. Det er ikke pænt at skrabe tallerkenen, når man er ude at spise, men det havde jeg lyst til.

Bind81

Desserten var en slags baked Alaska, altså is indbagt i marengs. Og en mazarinbund med rabarber. En herlig blanding af noget sødt og syrligt og med mange gode konsistenser. Lækkert.

Hele vejen igennem aftenen kunne man mærke de sæsonaktuelle råvarer og en menu, hvor stilen var fransk, med lidt dansk inspiration og lavet med lokale råvarer. Det udløser 5 store ellevild gafler. Besøget var bestemt køreturen værd.

ANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50pxANMELDELSE_50px

 

Jeg kan i øvrigt tilføje, at jeg tidligere har besøgt restaurant Bind i forbindelse med det årlige velgørenheds arrangement for julemærkhjemmet i Kollund. Sidste år indsamlede de 250.000 kr, og i år håber de at gentage successen d. 25 juni 2015 og måske endda toppe resultatet. Som de andre år er der udsigt til en hyggelig aften med god mad, serveret af “de lokale spidser” og en underholdende auktion. Der er vist stadig ledige pladser, hvis du skulle have lyst til at deltage.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s