Grøn kyllingesuppe

Grønsuppe11

Det er ved at være længe siden, at bloggen har haft en suppeopskrift. Ikke fordi jeg ikke laver supper, men nok mest fordi supperne ikke har været så kreative. Denne her suppe slap dog igennem nåleøjet, da den udover at være dejlig velsmagende, også er køn. Der er jo noget med, at grønt er godt for øjnene.

Det mest optimale ville naturligvis være at købe en hel kylling og koge din egen fond. Men hvis du som mig har travlt, så køb kyllingebryster og lav suppen ud fra en hønsekødsfond. Hvis du har rester af kyllingekød fra en anden dag, kan du lave suppen ud fra en færdigkøbt fond og så blot tilsætte resterne af kyllingekødet.

Grøn kyllingesuppe. 2-4 pers.:

2-3 kyllingebryster eller tilsvarende mængde tilberedt kyllingekød
2 porrer i skiver
½ blomkålshoved i mindre buketter
1 liter hønsebouillon
1 dl ærter
½ squash i tern
Salt
Peber

  • Start med at koge kyllingen.
  • Tag kyllingekødet op og riv det i strimler med to gafler.
  • Fjern urenheder og skum fra overfladen af kogevandet, og kog kogevandet ind til ca. halv mængde (ca. 5 dl).
  • Tilsæt boullion og grøntsager.
  • Kog suppen til grøntsagerne er næsten møre.
  • Tilsæt dernæst kødet til suppen og kog op.
  • Smag til med salt og peber, og server med godt brød til.

Grønsuppe21

Reklamer

Asparges og ærte-forårssalat

Forårssalat31

Næste salat fra frokosten var denne her meget forårsagtige asparges og ærte-salat. Faktisk er salaten næsten en form for råkost, da den ikke indeholder et eneste salatblad. Salaten er dejlig sprød og indeholder flere smagsnuancer, det søde fra ærterne, det stærke fra forårsløg og radisser, og den næsten jordagtige smag, umami, fra asparges.

Jeg serverede salaten uden dressing, men både en cremet dressing eller en vinagrette kunne bruges til. Jeg kan nu godt lide den rå smag, og så blev den jo serveret sammen med flere slags dip, så jeg synes dressing var unødvendig. Opskrifterne på dip kommer snart.

Forårssalat21

Asparges og ærte-forårssalat:

6 asparges
5 radisser
3 forårsløg
10 sugarsnaps
1-2 dl ærter

  • Skær de rå asparges i lange tynde strimler, evt på et mandolinjern. Pas godt på fingrene. Læg evt. aspargesstrimlerne i isvand i 5 minutter, hvis de trænger til at blive ekstra sprøde, og gør dem kortere, hvis de bliver uhåndterbare lange i salaten.
  • Skær radiserne i tynde skiver og forårsløgene i skiver af ca 3 mm tykkelse. Sugasnapsne skærenes i stykker på ca 1-2 cm.
  • Vend ærterne sammen med de øvrige ingredienser.
  • Stil salaten koldt til den skal spises, så den holder sig sprød.

Forårssalat11

Old-school salat med kold kylling og karrydressing

Kyllingsalat11

Sommeren har indbudt til masser af salater og mindre tid i køkkenet. Denne her er en gammel klassiker, som min mor af og til lavede. Den fungerer godt som en frokostret, men kan også sagtens gøre det ud for en hovedret. Server salaten med sprød flutes og dressingen ved siden af. Det smager også fortrinligt at dyppe brødet i dressingen.

Opskriften kan næsten ikke blive nemmere og mere old-school, men af og til behøver det hele jo ikke gå op i pinjekerner, soltørrede tomater og hvad vi ellers har fået puttet i vores salater. Men skulle trangen komme over dig, kunne champignon og bønner også passer godt i salaten.

Old-school salat med kold kylling og karrydressing

Icebergsalat
Ærter
Majs
Kylling, kogt, afkølet og delt i mindre stykker.
2 dl creme fraiché 5 %
2 tsk karry
Salt
Peber

  • Rør cremefraiche sammen med karry og en smule salt og peber. Lad dressingen stå i mindst 30 minutter i køleskabet, og smag den derefter til igen. Karryen er noget tid om at udvikle smag.
  • Skær icebergsalaten i strimler og vend den sammen med majs og ærter. Top med kyllingestykker og server dressingen ved siden af, så folk selv kan forsyne sig.

Kyllingsalat21

Cremede ærter med bacon og hvidløg

Cremedeærter

Nogle gange gør tilbehøret hele forskellen i et måltid. De cremede ærter passer godt til en bøf, men ville også gå fint sammen med stegt kylling. Jeg plejer at bruge frosne ærter, de fås i en god kvalitet, og så gør det da verden lidt nemmere.

Cremede ærter med bacon og hvidløg, til 4 per.: 

1 dl fløde
100 g bacon
1 spsk bouillon
1 fed hvidløg
200-300 g ærter
Salt og peber

  • Start med at koge ærterne i et par minutter, de skal stadig have lidt bid.
  • Steg imens baconen sprød og gylden, når den er klar, tilsættes bouillonen og panden koges af.
  • Derefter tilsættes fløden, den skal koges lidt ind, så den bliver lidt tyk.
  • Pres hvidløgsfeddet og smag til med salt og peber.
  • Vend ærterne rundt i flødesovsen og server.

Kylling i cremet karrysovs med pasta

Nogle gange er det rart at bruge resterne i køleskabet til noget fornuftigt, og sådan opstod denne her ret. Jeg havde 2 kogte kyllingebryster og en sjat madlavningfløde, der skulle bruges. Og så skulle aftensmaden gerne være hurtig at lave.
Kylling i en karryflødesovs er nem ret at varriere. Jeg valgte at tilsætte ærter, men det kunne lige så godt have været andre grøntsager feks. spinat, porre eller broccoli. Sovsen blev serveret med en omgang fettuccine-pasta fra supermarkedet, men tilbehøret kan også varieres.

Kylling i cremet karrysovs med ærter, 2 pers.:

200 g pasta
2 kogte kyllingefileter
2 tsk. karrypulver
1 tsk. olie
2,5 dl madlavningsfløde
½ terning hønsebouillon
1,5 dl ærter
Salt og peber

  • Kyllingebrysterne strimles, og pastaen koges efter pakkens anvisninger.
  • Olien varmes op og karryen brændes af. Tilsæt kyllingen og varm igennem.
  • Fløden og den halve bouillonterning tilsættes. Når fløden er kogt lidt ind, tilsættes ærterne og det hele får lov at koge op. Smag til.
  • Vend den frisk kogte pasta i sovsen.