Hamburgerryg-fad med champignon

Hamburgerrygfad2

Lige for tiden øver jeg mig i at bruge rester op. En af ynglingsresterne er hamburgerryg. Der er så mange forskellige muligheder, og jeg kommer helt sikkert på flere. Hamburggerryg-fadet smager dejligt, men som man kan se på billedet, så skriger retten på et drys persille! Det må jeg huske næste gang. Champignonerne afgiver en del væde, så forvent ikke, at fløden koger helt ind. Hvis du gerne vil have fløden til at koge ind og blive tyk, skal kan du stege champignonerne først. Server hamburgerryg-fadet med groft brød til og grøn en salat.

Hamburggeryg-fad med champignon. ca. 2 pers.:

5 mindre skiver kogt hamburgerryg
1 lille rødløg
200 g champignon i skiver
20 g revet ost
2 dl madlavningsfløde
Salt og peber
Muskatnød

  • I et fad lægges hamburgerryg-skiverne i bunden. Jeg valgte at skære dem i halve.
  • Rødløget finthakket og fordeles ovenpå hamburgerryggen. Drys med salt og peber, samt musketnød.
  • Champignonskiverne fordeles øverst, og drys igen med lidt salt og peber.
  • Fløden hældes over og slut af med at drysse lidt ost på toppen.
  • Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Toppen skal være gylden og saucen boblende.
Reklamer

Tærte med hamburgerryg, broccoli og hytteost

Tærte er en dejlig måde at bruge rester af grøntsager og kød på. Jeg havde en rest af hamburgerryg som skulle bruges, og broccoli er altid godt i mad-tærter. Derfor blev det en hamburgerryg og broccoli-tærte.
Hvis der skulle være et stykke tilbage af tærten, kan det sagtens gemmes til dagen efter og komme med på madpakken.
Jeg havde ikke tid til at lave en tærtebund selv, selvom det hverken er svært eller tidskrævende. Så jeg “snød” og brugte en færdig tærtedej fra supermarkedet.

Tærte med hamburgerryg, broccoli og hytteost, 4.pers:

1 rulle tærtedej
1 broccolihoved delt i små buketter
200 g hamburgerryg i tern
5 æg
100 hytteost
Salt og peber
Muskatnød

  • Dejen kommes i fadet og hamburgerryg og broccoli fordeles over.
  • Æggene piskes sammen med hytteosten. Hvis du synes æggeblandingen er for tyk, kan du tilsætte lidt mælk. Krydder med salt, peber og lidt friskrevet muskatnød.
  • Hæld æggeblanden over fyldet. Hytteosten vil lægge sig øverst, hvis den ikke er pisket i småstykker.
  • Bag tærten ved 200 grader i ca. 40 minutter. Det er vigtigt at æggemassen er stivnet helt.