Bresaolaruller med krydderurte-røræg

Ruller31

Selvom efteråret står og banker på, og det begynder at være tid til simreretter og rodfrugter. Så kan jeg stadig have lyst til en lettere, friskere og lysere ret. Jeg er sikker på at jeg nok skal få rodfrugter nok i løbet af vinteren. Så derfor er dagens post en hilsen til sommeren der er gået.

Bresaolarullerne er en dejlig nem frokost, eller en lille forret. Det meste kan laves klar på forhånd, og så blot lige anrettes. Server rullerne med godt brød til. Hvis du laver rullerne til frokost, så beregn omkring ruller 3 pr. person, og hvis de serveres som forret, så beregn 1-2 ruller pr. person.

Ruller11

Bresaolaruller med krydderurte-røræg:

8-10 skiver Bresaola
5 æg
1 dl fløde
1 knivspids muskat
Salt og peber
1-2 spsk. purløg
1,5 dl cremefraiche
1 spsk ketchup
1 tsk chilisovs
Kapers
Spæde salatblade

  • Pisk æg og fløde sammen. Krydder med salt, peber og muskatnød.
  • I en lille tykbundet gryde tilberedes røræggene. Rør rund i æggemassen med en dejskraber, så massen ikke får lov at sætte sig fast på bunden. De skal være cremede og bløde.
  • Når røræggene er færdige, kommes de over i en skål og vendes sammen med purløg. Afkøl æggene.
  • Dressingen laves ved at røre cremefraiche sammen med ketchup og chilisovs. Smag til med salt og peber.
  • Fordel en stribe af røræg på hver bresaola skive. Rul sammen og læg rullen med samlingen nedad.
  • Når det er tid til anretning, bredes små spæde salater ud over et fad. Bresaolarullerne anrettes ovenpå salatbladene. Kapers drysses ud over rullerne og slut af med at dryppe dressingen over.

Ruller21

Salat af blomkål, radiser, agurk, ærter og æg

Forårssalat

Radiser hører helt bestemt til endnu en af de dejlige madvarer det begynder at komme på hylderne nu. Denne her salat er super nem at lave og god at tage med på madpakke eller picnic. Jeg synes ikke, at salaten havde brug for en dressing, for æggeblommerne gav en lidt cremet fornemmelse til salaten.

Salat med blomkål, radiser, agurk, ærter og æg:

200 g blomkål i små buketter
200 g agurk skåret i mindre stykker
100 g radiser i kvarte
100 g ærter
4 hårdkogte æg

  • Grøntsagerne blandes sammen og de hårdkogte æg skæres i mindre tern.
  • Rør godt sammen

Salat til foråret

Dagens indlæg er en ekstra simpel opskrift. Det var simpelthen for varmt til at jeg ville kaste mig over kødgryderne. Vi var heller ikke specielt sultne, så det blev til en salat og lidt brød til. Kød behøver vi jo heller ikke hver dag. Jeg lavede en helt almindelig olie/eddike-dressing til. Men den kan godt undværes.

Salat i en forårs-udgave, 2 pers.:

½ iceberg salathoved, i strimler
5 forårsløg, i skiver
4 tomater, i både
1 avocado, i tern
8 radiser, i skiver
1 spsk hvidvinseddike med estragon
4 spsk koldpresset rapsolie

  • Alle grøntsagerne rengøres, snittes og blandes sammen i en stor skål.
  • Rør hvidvinseddiken sammen med olien og server til salaten.