Koldhævede burgerboller med grahamsmel ‒ gæsteindlæg

Burgerboller

Burgere er jo altså ikke synderligt avancerede eller specielt raffinerede, men nøj hvor kan de smage godt. Især hvis der lige er gjort lidt ud af tilbehøret og ikke mindst serveres med en god bolle. Så her er min opskrift på koldhævede burgerboller.

Burgerboller, ca. 12 stk.

5 ½ dl koldt vand
500 g hvedemel
150 g grahamsmel
20 g gær
1 spsk honning
2 tsk. salt
1 æg til pensling
Sesamfrø

  • Opløs gæren i vand. Tilsæt grahamsmel og honning. Og derefter hvedemel og salt. Rør rigtig godt rundt i massen. Brug gerne en røremaskine, hvis du har det – her måtte jeg nøjes med min gamle, men heldigvis slidstærke håndmixer.
  • Derefter sættes dejen i køleskabet i lang tid. Jeg lod min dej hæve i 18 timer, men 12 timer burde være nok.
  • Når dejen har hævet færdig, kan du forme dine burgerboller og lægges dem på bagepladen beklædt med bagepapir. Dejen er ganske fugtig, så tag lidt mel på hænderne inden. Tryk gerne bollerne ret flade, så bliver det lettere at samle burgerne bagefter.
  • Pensl så æg og drys sesamfrø over.
  • Og så bages bollerne i ovnen et lille kvarter ved 250 grader.

Burgerboller2

Skriv en kommentar