Nogle gange er det rart at bruge resterne i køleskabet til noget fornuftigt, og sådan opstod denne her ret. Jeg havde 2 kogte kyllingebryster og en sjat madlavningfløde, der skulle bruges. Og så skulle aftensmaden gerne være hurtig at lave.
Kylling i en karryflødesovs er nem ret at varriere. Jeg valgte at tilsætte ærter, men det kunne lige så godt have været andre grøntsager feks. spinat, porre eller broccoli. Sovsen blev serveret med en omgang fettuccine-pasta fra supermarkedet, men tilbehøret kan også varieres.
Kylling i cremet karrysovs med ærter, 2 pers.:
200 g pasta
2 kogte kyllingefileter
2 tsk. karrypulver
1 tsk. olie
2,5 dl madlavningsfløde
½ terning hønsebouillon
1,5 dl ærter
Salt og peber
- Kyllingebrysterne strimles, og pastaen koges efter pakkens anvisninger.
- Olien varmes op og karryen brændes af. Tilsæt kyllingen og varm igennem.
- Fløden og den halve bouillonterning tilsættes. Når fløden er kogt lidt ind, tilsættes ærterne og det hele får lov at koge op. Smag til.
- Vend den frisk kogte pasta i sovsen.