Grøn kyllingesuppe

Grønsuppe11

Det er ved at være længe siden, at bloggen har haft en suppeopskrift. Ikke fordi jeg ikke laver supper, men nok mest fordi supperne ikke har været så kreative. Denne her suppe slap dog igennem nåleøjet, da den udover at være dejlig velsmagende, også er køn. Der er jo noget med, at grønt er godt for øjnene.

Det mest optimale ville naturligvis være at købe en hel kylling og koge din egen fond. Men hvis du som mig har travlt, så køb kyllingebryster og lav suppen ud fra en hønsekødsfond. Hvis du har rester af kyllingekød fra en anden dag, kan du lave suppen ud fra en færdigkøbt fond og så blot tilsætte resterne af kyllingekødet.

Grøn kyllingesuppe. 2-4 pers.:

2-3 kyllingebryster eller tilsvarende mængde tilberedt kyllingekød
2 porrer i skiver
½ blomkålshoved i mindre buketter
1 liter hønsebouillon
1 dl ærter
½ squash i tern
Salt
Peber

  • Start med at koge kyllingen.
  • Tag kyllingekødet op og riv det i strimler med to gafler.
  • Fjern urenheder og skum fra overfladen af kogevandet, og kog kogevandet ind til ca. halv mængde (ca. 5 dl).
  • Tilsæt boullion og grøntsager.
  • Kog suppen til grøntsagerne er næsten møre.
  • Tilsæt dernæst kødet til suppen og kog op.
  • Smag til med salt og peber, og server med godt brød til.

Grønsuppe21

Forårsfrisk hønsesalat – sprød og let

Hønsesalat11

Nu føles det som forår. Endelig er himlen blå, og magnolietræet blomstrer i haven. Så jeg fik lyst til at lave en lettere og forårsfrisk version af min ynglings hønsesalat. Lettere fordi den indeholder lidt færre kalorier, blandt andet pga fordi der ikke er bacon i og mindre mayonnaise. Selvom der ikke er bacon i hønsesalaten, er den stadig sprød pga. den finthakkede bladselleri. Bladsellerien giver sammen med karsen den forårsagtige smag. Hønsesalaten kunne passende stå på påskebordet.

Sprød og let hønsesalat:

2 kogte kyllingebryster eller en rest fra dagen i forvejen.
2 spsk. cremefraiche 9%
1 spsk. mayonnaise
1 finthakket tomat
1 stilk bladselleri, finthakket
1 spsk. karse
Salt og peber

  • Rør cremefraiche og mayonnaise sammen, og smag til med salt, peber og karse.
  • Tilsæt de finthakkede tomater og bladselleri.
  • Skær kyllingen i mindre tern og vend dem sammen med dressingen.
  • Server toppet med karse.

Hønsesalat22

Kyllingefrikadeller, saftige og nemme

Kyllingefrikadeller

Kyllingefrikadeller er en god variation til almindelige frikadeller. Og fordi kyllingkødet er så mildt i smagen, er det virkelig nemt og taknemmeligt at tilsætte spændende krydderier. Jeg valgt at lave dem ret neutrale, blot med lidt chilisovs, men der er gode muligheder for at give den gas med krydderier, fx chili, paprika, karry, oregano eller måske en håndfulde friske krydderurter. Det er en god ide at lave en dobbelt-portion, så er der også til fryseren. Så er der dejlig nem aftensmad til en anden god gang.

Kyllingefrikadeller. 4 pers.:

400 g hakket kyllingekød
1 spsk rasp
1 dl mælk
1 alm løg, finthakket
1 fed hvidløg
1 spsk sød chilisauce
1 æg
Salt og peber
Olie til stegning

  • Rør det hakkede kyllingekød godt sammen med alle de andre ingredienser. Sørg for at komme godt med salt og peber i.
  • Form kylligefarsen til ca. 8-10 frikadeller og steg dem i en lille smule olie. De skal ca. have 4-5 minutter på hver side.

Paprikakylling i hvidvinssauce med mandler

Paprikakylling i hvidvinssauce er en gammel traver, og en opskrift som jeg har fra min mor. Retten kommer ikke så tit på bordet herhjemme, men ca. en gang om året kommer jeg i tanke om retten og får straks lyst til at lave den.

Det er en rigtig nem ret at lave og fuld af smag. Kyllingen bliver dejlig saftig og får et fint modspil af de sprøde mandler. Jeg vil anbefale, at der enten dampes lidt grøntsager til, fx broccoli, eller serveres en salat ved siden af.

Paprikakylling i hvidvinssauce med mandler 4. pers.:

500 g kylligebryst, gerne 4 små
½ tsk paprika
1 tsk salt
1 spsk olie
1 dl hvidvin
1 dl fløde
1 tsk maizena
Salt og peber
50 g mandler, smuttede

  • Krydder kyllingebrysterne med paprika og salt.
  • Brun kyllingen i olie i en stor stegepande og steg til kyllingen er 2 minutter fra gennemstegt.
  • Imens varmes en anden lille pande op, og mandlerne ristes, til de er gyldne og sprøde.
  • Hvidvin, fløde og maizena piskes sammen og tilsættes til panden.
  • Kyllingen skal småkoge i 2-5 minutter mere, så sovsen tykner. Smag til med salt og peber.
  • Server med ris til og drys mandlerne over.

Kyllinge-club sandwich med avocado og basilikum-hvidløgsmayonnaise.

Uha denne her sandwich smagte vildt godt. Bedre end nogen jeg tidligere har lavet. Den indeholder alt det bedste, en sandwich skal indeholde i min verden. Den tager lidt tid af lave, ca. 25 min, men det er det hele værd.
Opskriften er fundet hos My life as a mrs.

Kylling-club sandwich med avocado og basilikum-hvidløgsmayonnaise, 2 pers.:

Basilikum-hvidløgs-mayonnaise:
1½ dl mayonnaise, hjemmelavet eller en god æggebaseret mayonnaise
2 små fed presset hvidløg
6 basilikumblade, finthakkede
Salt og peber

Sandwicherne:
200-300 g kyllingebryst
Salt og peber
150 g bacon skiver
4 skiver mellemlageret ost
8 skiver toastbrød
1-2 avocadoer i skiver
1 tomat eller 4 blommetomater i tynde skiver
1 lille rødløg i skiver
4 store iceberg-blade i strimler

  • Rør alle ingredisenserne til mayonnaisen sammen og stil til side.
  • Kyllingebryster steges på en pande og krydders med salt og peber.
  • Imens opvarmes ovnen, og baconen steges sprød ved 200 grader.
  • Rist de 8 skiver toastbrød, evt på brødristeren.
  • Tag baconen ud og læg den på køkkenrulle, så det overskydende fedt fjernes.
  • Smør mayonnaisen på de 8 skiver ristet brød.
  • Læg 4 af skiverne, med mayonnaise siden opad på en bageplade.
  • Nu burde kyllingen være færdig og den deles i mellemstore stykker, som lægges ovenpå de 4 skiver brød på bagepladen.
  • Læg de 4 skiver ost ovenpå kyllingen og sæt bagepladen ind i ovnen på øverste hylde. Grill toastene 2 min ved 200 grader, så burde osten være smeltet. Tag dem ud og læg 2 stykker bacon på.
  • Tag de 4 resterende skiver toast og fordel lidt salat, tomat, avocado og rødløg på.
  • De to halvdele kan nu lægges sammen. Det er nemmest at vippe kyllingedelen ovenpå salat-delen.
  • Skær i to halve og så er der serveret.

Saftig timian-kylling med blomkål

Timian-kyllingen opstod endnu engang ved, at jeg havde nogle rester i køleskabet, der skulle bruges. Jeg kunne helt sikkert have bruge andre slags grøntsager, men både kylling og blomkål smager dejligt sammen med timian.

Jeg brugte tørret timian, men hvis man er så heldig at have en potte med frisk timian, så brug endelig det. Retten tager ikke længere tid at lave, end det tager at koge risene. Og jeg foretrækker ris til, men groft brød og en skål salat kunne også være en mulighed.

Timian-kylling med blomkål. 2 pers.:

2 kyllingebryster
1 spsk olie
2 håndfulde blomkålsbuketter
1 tsk tørret timian
¼ bouillontern, grøntsags eller hønse
1 dl fløde, gerne madlavningsfløde
Salt og peber
2 dl ris

  • Kog risene efter anvisningen på pakken. Jeg koger mine i 3 dl vand med salt i 10 min. uden låg på, til vandet er absorberet. Så tager jeg dem af varmen og lader dem stå i 10 minutter med låg på, til de er møre.
  • Imens skæres kyllingen i tern og brunes i olien. Krydder med timian, salt og peber.
  • Kom blomkålen på panden sammen med fløden og den kvarte bouillon terning.
  • Lade det hele koge op og kog i ca. 5 minutter, til sovsen er tyknet og blomkålen er mør, men stadig har bid.
  • Server sammen med risene.