Hokkaido græskarsuppe med lidt spice

Jubiiii, det er blevet efterår! Det er selvfølgelig ikke alt ved efteråret jeg elsker, men at det bliver suppe-tid og bladene skifter til de flotteste farve, det elsker jeg. Denne her suppe har næsten samme smukke farve, som efterårsbladene på nogle af de træer jeg kigger ud på hver eneste dag. Noget er det trælse ved efteråret, er at det er en hel del sværere at tage pæne madbilleder, på grund af det kunstige lys. Men det er jo kun her på bloggen, jeg tænker over det.

Suppen er lækker cremet og spicy. Både græskar og gulerødder kan være ret søde, så jeg synes det er vigtigt at der kommer noget modspil fra krydderierne, til at give lidt varme. Jeg brugte madlavningsfløde, men du kan også bruge neutral friskost eller kokosmælk, alt efter hvad du har lyst til, og har I køkkenet.

Sidste år lavede jeg denne her Græskarsuppe. Den er med kartofler, timian og bacon, og slet ikke spicy. Som altid, så er det rart med valgmuligheder, så du kan lave den suppe der tiltaler dig mest.

Hokkaido græskarsuppe med lidt spice: 4 pers.

1 Hokkaido græskar
2 store gulerødder
2 løg
3 fed hvidløg
1 spsk olie
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt ingefær
½ tsk chiliflager
1 liter vand
1,5 grøntsags bouillion terning
2 dl madlavningsfløde
2 spsk citronsaft
Salt og peber
Topping: ristede græskarkerne eller nødder, og evt. en klat cremefraiche

  • Skræl græskar, gulerødder, løg og hvidløg, og skær dem i store stykker.
  • I en stor gryde svitses grøntsagerne i olien. Tilsæt krydderier, vand og bouillion.
  • Dæk gryden til med låg, og kog til grøntsagerne er helt møre.
  • Med en stavblender, blendes suppen til den er ensartet og glat.
  • Tilsæt madlavningsfløde, citron, salt og peber, og kog suppen op igen.
  • Smag suppen til, den må gerne være rimelig krydret.
  • Server suppen med græskarkerner, cremefraiche og groft brød.

Sprød og sød gulerodssalat

CD1F2424-DD8D-4958-98C8-CC6A72FBF8A9
Det må gerne være nemt at få flere grøntsager på bordet. Her er en virkelig nem og hurtig gulerodssalat, som er et godt alternativ til den tradtionelle råkostsalat. Salaten har sødme fra pæren, lidt salt fra peanuts og soya, og masser af sprødhed fra både gulerødder og radiser.

Sprød og sød gulerodssalat. 2. Pers.:

2 gulerødder
3 radiser
1/2 pære
1 spsk. saltede peanuts
0,5 tsk. olivenolie
0,5 tsk. soya

  • Skær strimler af gulerødderne med en kartoffelskræller eller et mandolinjern.
  • Pære og radiser skæres i tynde skiver med en kniv eller et mandolinjern
  • Vend salaten med soya og olivenolie. Drys med saltede peanuts.

C161E8A4-8284-443F-A023-FF9506FF207E

Sprød og cremet Coleslaw

Coleslaw42

Coleslaw’en her blev lavet til min Pulled pork burger. Den skulle give lidt cremet modspil til den meget fyldige barbecue smag fra Pulled pork.  Jeg valgte ikke at overdænge den med for meget dressing, da jeg synes, det er bedre, når jeg stadig kan smage hvidkålen og guleroden.

Jeg har set på virkelig mange opskrifter til coleslaw, og i flere af de amerikanske opskrifter indgår der finthakket løg, men da jeg gerne ville have at coleslaw’en kunne holde i flere dage, valgte jeg at tilsætte en lille smule løgpulver til dressingen. Mine gulerødder var meget søde, men hvis dine gulerødder er lidt vinter-trætte og mangler sødme, kan du tilsætte ½ spsk. sukker mere. Du kan lade coleslaw’en stå og trække flere timer i køleskabet, men så kan dressingen blive lidt vandet. For at undgå dette kan du presse vandet ud af de revne grøntsager i en viskestykke.

Coleslaw2

Sprød og cremet Coleslaw. 4 pers.: 

2 store gulerødder eller 3 mindre
½ lille hvidkålshoved
1 dl Hellmans mayonnaise eller Miracle Whip, eller hjemmelavet mayonnaise
2 spsk. sukker
3 spsk. eddike
1 tsk salt
½ tsk løgpulver

  • Riv gulerødderne og hak hvidkålen mellemfint. Jeg brugte min foodprocessor til at snitte og rive, hvilket gjorde at hvidkålen blev ret fintsnittet og gulerødderne var i strimler.
  • Rør dressingen sammen, og smag den til. Det er vigtigt at den både smager sødt, men også lidt bittert. Det må gerne være sådan, at læberne lige snerper sig sammen.
  • Vend dressingen over grøntsagerne og lad det trække i omkring 30 min.

Coleslaw32