Spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara kan virkelig dele vandene. Altså ikke bare om man kan lide den cremede og salte pastaret. Nej, det er fremgangsmåden og ingredienserne der virkelig kan få nogle op i det røde felt. For en original cremet spaghetti carbonara, den laves uden fløde og uden hvidløg, persille, skinke eller hvad folk ellers finder på at tilsætte. For mig er det vigtigste den salte og røgede baconsmag, cremethed fra æg og ost, og så et godt skud peber.  Jeg har lavet en helt simpel opskrift på spaghetti carbonara. Men skulle du have lyst til at tilsætte andet, så er vi lige gode venner af den grund. Bare lav den som du selv synes den er bedst.

Spaghettei carbonara, 1 Pers.:

100 g pasta af typen spaghetti
50 g bacon i skiver
1 æg
30 g fintrevet parmesan
Peber og evt. salt.

  • Start med at koge pastaen og gem lidt af kogevandet.
  • Imens steges bacon sprød.
  • Kom pastaen ned til baconen og vend godt rundt.
  • I en skål piskes ægget med den revne parmesan.
  • Kom 2 spsk kogevand ned til æggemassen og vend det sammen med pasta og bacon.
  • Rør grundigt imens ægge-ostemassen tykner og bliver cremet.
  • Krydder med godt med peber og smag evt til med salt eller mere ost.

Hokkaido græskarsuppe

Det er blevet efterår og tid til græskar suppe. Denne her er mild og silkeblød. Toppingen kan varieres efter personlig præference, og køkkenskuffernes indhold. Personligt synes jeg det er dejligt med nødder som topping, de mætter og giver knas. Server gerne suppen med groft brød til.

Hokkaido græskarsuppe 4 Pers.:

200 g bacon i tern
1 kg. Hokkaido græskar
200 g kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
1 l. vand
2 stk grøntsagsboullion terninger
1 tsk frisk timian
0,5 tsk spidskommen
Salt og peber
2 dl groft hakkede mandler
Cremefraiche til topping

  • I en stor gryde steges baconternene sprøde og gyldne.
  • Imens vaskes græskarret. Pletter på skallen fjernes og kernerne tages ud. Skær græskarret i store stykker, behold skallen på.
  • Skræl kartofler og løg, og skær dem i grove tern.
  • Tag baconen op af gryden og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • I gryden tilsættes nu alle grøntsager, krydderier, boullion og vand.
  • Lad det hele koge til græskarternene er møre.
  • Blend suppen med en stavblender til den er glat og ensartet.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server suppen med et drys bacontern, hakkede mandler og en klat cremefraiche. 

Porretærte med bacon og grov bund

Porretærte21

Tærte er sådan en dejlig alsidig ret. Du kan bruge hvad du tilfældigvis har i køleskabet, eller lave en traditionel kombination. Den klassiske porre-bacon tærte går man ikke galt i byen med, og det er en af mine yndlings. Tærter er meget velegnet til at være tilberedt på forhånd, og blot lunet i ovnen, når det er tid til servering. Det er godt til travle dage, eller når maden til gæsterne skal være nem.

Når jeg laver madtærter holder jeg meget af at bunden er lavet med grahamsmel. Bunden er stadig sprød og smuldrende, men har samtidig lidt ekstra smag. Hvis du har lyst til en helt lys bund, erstatter du bare grahamsmelet med almindelig hvedemel.
Jeg “blind”-bager ikke bunden, da jeg synes resultatet er fint uden. Og jeg vil gerne undgå den ekstra arbejdsgang.

Grovtærte med porre og bacon:

Grov tærtebund:
120 g hvedemel
60 g grahamsmel
100 g koldt smør
3 spsk. vand

Fyld:
150 g bacon i tern
2 store porrer i skiver
4 æg
2 dl mælk
1-2 håndfulde revet emmentaler
revet muskatnød og salt

  • Start med at forberede tærtebunden.
  • I en stor skål findeles smørret, tilsæt melet. Ælt smør og mel sammen.
  • Tilsæt vand og ælt dejen hurtigt sammen.
  • Form dejen til en flad cirkel, pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i ca. en time.
  • Imens kan fyldet forberedes.
  • Steg baconen til den er gylden og sprød. Kom den over på køkkenrulle og lad baconen køle af.
  • Fjern det overskydende fedt fra panden og steg porreskiverne til de er bløde. De skal ikke bliver helt slatne.
  • Rul den kolde dej ud, så den passer til tærteformen.
  • Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt en smule salt og revet muskatnød.
  • Fordel fyldet jævnt over tærtebunden og hæld æggemassen over.
  • Top tærten af med revet emmentaler i et jævnt lag over fyldet.
  • Bag tærten ved 190 grader i ca. 40-45 minutter.

PorretærteCollage

Broccolisalat med bacon og solsikkekerner

Broccolisalat21 Jeg er sikker på at rigtig mange af jer allerede kender denne her salat. Den stor-hittede for efterhånden en del år siden. Men den er stadig et hit og et dejligt tilbehør til kød, eller f.eks. en tærte. Dressingen skal smages til, så den både har sødmen og bitterheden, ingen af delene må overdøve hinanden. Så prøv dig lidt frem. Jeg har ikke overdænget salaten med store mængder dressing, men hvis du synes portionen er for lille, så lav gerne dobbelt. Salaten kan tilberedes på forhånd og skal blot ud af køleskabet 5-10 minutter inden servering.

Broccolisalat med bacon og solsikkekerner:

1 broccoli
1 lille rødløg i fine tern
200 g bacon i tern
½-1 dl solsikkekerner
3 spsk. ægte mayonnaise, evt. hjemmelavet, eller miracle wip
1 spsk. balsamicoeddike
2 tsk. sukker

  • Steg bacon sprød og lad den køle af på et stykke køkkenrulle.
  • Rør dressingen sammen og lad den stå og trække et par minutter. Sukkeret skal være helt opløst.
  • Del broccolihovedet i mindre buketter og skyl dem grundigt.
  • I en stor skål blandes alle ingredienserne sammen og dressingen kommes over.
  • Stil salaten på køl indtil servering.

Broccolisalat11

Den internationale bacon-dag

Baconcollage1

Den internationale bacondag bliver i USA afholdt på Labor day, hvilket i år vil sige mandag d. 2 september. Men i San Diego starter de festlighederne d. 31. august. Så for at være på forkant, synes jeg, at det er i dag, at jeg vil fejre dagen.

Og hvilken bedre måde at fejre dagen på, end at vise lidt billeder af nogle af de retter, jeg har lavet med bacon. Og jeg skriver lidt billeder… for vi ved jo alle at der er flere, en del flere. Bacon er jo tæt på at være min ynglingsingrediens.

Øverste collage: 1. Stuffed Mushrooms. 2. Cremede ærter med bacon og hvidløg 3. Kyllinge-club sandwich 4. Squashtærte uden bund 5. Græskarsuppe med sprødt og salt drys 6. Spaghetti carbonara

Jeg håber, du bliver super inspireret og skynder dig ud i køkkenet og bruger lidt at “kødets eget krydderi”. Jeg har heldigvis stadig masser af gode ideer, til retter med bacon, men flere af klassikerne holder stadig. Måske jeg skulle fejre dagen med en omgang Flammkuchen?!

Baconcollage4
1. Pasta med blomkål, bacon og porre 2. Flammkuchen 3. Hvid tortilla-pizza 4. Den bedste hønsesalat.
Baconcollage3
1. Pasta med bagt asparges og tomat 2. Cobb Pasta Toss 3. Bagt æg i brød.

Baconcollage5

1. Bacon Cream Cheese Roll Ups 2. Loaded Baked Potato Dip.